Kunstrådgiverpar åbner udstillingssted

24. september 2018

På fredag den 28. september åbner et nyt udstillingssted for samtidskunst i København. Det er kunstrådgiverne Thomas og Tania Grønvald Asbæk, som står bag.

Tania og Thomas Grønvald Asbæk åbner nu et udstillingssted i Indre København. Foto: David Stjernholm

På fredag den 28. september åbner et nyt udstillingssted for samtidskunst i København. Det er kunstrådgiverne Thomas og Tania Grønvald Asbæk, som står bag.


info

Udstilling Collaborations Fra 28 sep Fernisering 28 sep kl 17 - 19 Collaborations by Tania and Thomas Asbæk Store Kongensgade 118 1264 København K Læs mere her

På fredag den 28. september åbner et nyt udstillingssted for samtidskunst i København. Det er kunstrådgiverne Thomas og Tania Grønvald Asbæk, som står bag.

Collaborations by Tania and Thomas Asbæk er navnet på kunstrådgiverparrets 180 kvadratmeter store udstillingssted i Store Kongensgade, som åbner den 28. september. Det er erfaringerne fra deres otteårige kunstrådgivervirksomhed, som vil danne grundlag for udstillingsprogrammet på det nye sted.

”Collaborations by Tania and Thomas Asbæk bliver ikke et klassisk galleri, men en rådgivningsvirksomhed, som præsenterer egne udstillinger. Vi vil tage nogle andre kunstneriske tematikker op og forsøge at forvalte vores uafhængighed – eller frihed om du vil – til at gøre tingene en lille smule anderledes,” siger Tania Grønvald Asbæk.

Første udstilling har titlen Collaborations og er et samarbejde med en række internationale gallerier og kunstnere, som Asbæk-parret har en særlig kærlighed til. Udstillingen vil byde på værker af Claudia Comte, Alicja Kwade, Nicolai Howalt, Jakob Steen, Asger Jorn, Mel Bochner, Karl Troels Sandegaard, Aguirre Schwarz aka Zevs, Torbjørn Rødland, Heimo Zobernig og Kasper Sonne.

Det nye udstillingssted i Store Kongensgade har åbning på fredag kl. 17-19.

Kilde: Collaborations by Tania and Thomas Asbæk