“Kunstskoler handler om at få modstand”

”Jeg står op kl. syv hver morgen, og så kommer jeg her på akademiet kl. ni. Så maler jeg, arbejder eller deltager i workshops det meste af dagen, holder en pause og arbejder videre til om aftenen engang. Det er min rytme nu, mens jeg i de første år på skolen brugte mere tid på at mødes med andre, snakke om kunsten og sætte fælles projekter i gang.”

Stemmen lyder umiskendelig dansk og afslører kun sjældent, at den tilhører en ung mand med fransk baggrund.

Johannes Sivertsen er på sidste år på Det Fynske Kunstakademi, og han er én af de mange elever, som ikke er fra Danmark, og som derved bidrager til akademiets internationale profil:

”Der var flere ting ved akademiet, som tiltalte mig, da jeg søgte ind. For det første er strukturen interessant, fordi eleverne har så meget medbestemmelse på undervisningen her. For det andet er det vigtigt, at man er i et internationalt miljø, for det giver rigtig meget. Det er nødvendigt med en international kunstskole som denne, for der er mange folk, som laver kunst, som ikke har adgang til den slags ressourcer som findes i Danmark,” forklarer han om valget af Det Fynske Kunstakademi.

At møde modstand
For Johannes Sivertsen har tiden på Det Fynske Kunstakademi givet ham “en måde at tale om kunsten på” samt en kunstnerisk bevidsthed, som letter arbejdet. For ham skal et kunstakademi ikke nødvendigvis lære eleverne bestemte færdigheder. Skolen skal i stedet lære dem at finde deres egen vej:

”Her bliver man hærdet på en måde, som er vigtig for at kunne lave god kunst. Kunstskoler handler om at få modstand. Man lærer at møde modstand, men man lærer også at yde modstand. Hvis man ikke kan modstå kritik, så ændrer ens kunst sig jo hele tiden efter, hvad andre synes er godt. På skolen er der hele tiden folk, der gør det eller det, eller siger “læs den her bog”, og så kan man rette ind, men det går man ned på til sidst… men hvis man kan rejse sig og finde ud af at lave sine egne ting i den strøm, så får man noget ud af det,” understreger han og fortsætter derefter med et skævt smil:

”Det skal ikke forstås som om, at jeg vil lukke mig inde og sige ’fuck verdenen’. Det handler om, at hele kunstverdenen er et stort sammenskudsgilde, og man skal så finde ud af, hvad man selv kan komme med. Og det er skolen her god til. ”

Fascineret af maleriet
Johannes Sivertsen arbejder i øjeblikket med et oliemaleri i forbindelse med det store afsluttende projekt på akademiet, og spørger man ind til det, bliver han fjern i blikket. Det er ikke færdigt, og derfor vil han helst ikke tale om det – det er for fint og følsomt endnu.

Til gengæld fortæller han gerne om tidligere projekter, som han har lavet på Det Fynske Kunstakademi. Her har han blandt andet skabt billedserien Reillustrating History, som konkret var en kommentar til den franske erobring af Algeriet – et politisk motiveret værk, der nærmede sig aktivisme. Herudover har han lavet projektet Home, hvor han med en række malerier af forstæder i Paris skabte et modbillede til den negative dækning, som aviser og medier gav af området.

På Det Fynske Kunstakademi arbejder Johannes side om side og sammen med performance- og konceptkunstnere, hvilket har givet ham en fornyet interesse i at gå tilbage til maleriet som grundform:

”Det er lidt et paradoks, at jeg begyndte at interessere mig for nørdede ting i maleriet på grund af performance og konceptkunst. Men herigennem blev jeg opmærksom på spørgsmål som hvordan ser man?, og hvordan påvirker både fysiske og kulturelle elementer maleriet?

Det er spørgsmål, som også giver maleriet en ny værdi,” understreger han.

Et liv med kunsten
Johannes Sivertsen er sikker på, at han skal bruge resten af sit liv på at arbejde med kunst. Der er simpelthen ikke andre muligheder for ham:

”Kunst er for mig flere vigtige ting. Jeg tror, at det er en måde at se livet på, og igennem kunsten ser man tingene på en ny måde. Før kunst kan jeg ikke se en skid. Hvis der ikke er kunst, er der kun kaos, for det er den optik, jeg ser verdenen igennem,” forklarer han.

Derudover understreger han, at det at arbejde med kunst også har en mental effekt – en art meditativ eller åndelig lindring, om man vil:

”Det er en praksis, som ikke kun eksisterer for kunstnere. Måske er vores kunstdefinition i virkeligheden for stram, og måske kan man sammenligne det med at lave yoga. Det er noget alle kan tilegne sig og bruge. At være professionel kunstner vil så måske bare sige, at man bruger rigtig meget tid på det, ” afslutter han.