Labyrintisk uro
Marie Bancks, Jeanette Hillig, Jakob Hunosøe og Thomas Søgaard Boström præsenterer sammen værker i den labyrintiske udstilling URO i Kunstpakhuset i Ikast. Udstillingen kan opleves frem til den 17. april.

Den labyrintisk udstillingsarkitektur danner ramme og koncept om udstillingen URO, der strækker sig gennem Kunstpakhusets to udstillingsrum. Det labyrintiske lader den besøgende selv finde vej, og uden en kronologisk eller forudbestemt rute gennem værkerne skabes en individuel udstillingsoplevelse.
Udstillingsarkitekturen og værkerne forsøger at skubbe til perception og virkelighedsopfattelse, og det labyrintiske skal få den besøgende til at betvivle dømmekraft og retningssans, hvilket tvinger skærpede sanser frem i mødet med og i navigation mellem værkerne.
De deltagende kunstnere, Marie Bancks, Jeanette Hillig, Jakob Hunosøe og Thomas Søgaard Boström, har alle en interesse for form og en æstetisk og forfinet tilgang til objektet. I udstillingen URO præsenterer de skulptur/installation, vægobjekter, fotografi og collage/ord.
Kilde: Kunstpakhuset
URO kan opleves på Kunstpakhuset frem til den 17. april. Nedenfor kan du se billeder fra udstillingen: