Later She Told Someone Else
Galleri Pixel viser en separatudstilling med Fie Tanderups nye fotografiske portrætter og selvportrætter.
Galleri Pixel viser en separatudstilling med Fie Tanderups nye fotografiske portrætter og selvportrætter.
Fie Tanderup har skabt en serie fotografier med udgangspunkt i drømme, længsler og erindringer til sin separatudstilling Later She Told Someone Else på Galleri Pixel.
Portrættet
Hun har været optaget af at arbejde med portrættet og selvportrættet på en ny måde. Kan man lade mennesket mødes med brudstykker af rum for at vise en verden i forandring? Kan man destruere det velkendte, overfladen, lade kaos ramme kaos, når en tilsyneladende idyl krakelerer.
Mishandlede fotos
Hos Fie Tanderup er fotografiet blevet genstand for transformation. Hun brænder i – sliber og træder på sine negativer. Efterfølgende broderer hun i disse ’mishandlede’ fotos for at antyde en sammenhæng mellem brudfladerne. Andre rum åbner sig i billedfladen, som enten bliver stående eller bliver syet sammen igen.
Collager
I andre fotografier kobler hun dele fra forskellige negativer sammen i samme billede. En slags collager opstår. Flader og rum mødes, nærhed og fjernhed afsøges. Fotografierne drømmer om at være objekt og flade på én gang – at begive sig ud i verden hængende i en tynd tråd.
Fakta
Udstilling
Later She Told Someone Else
25 apr 2008 11 maj 2008
Fie Tanderup
Galleri Pixel Se kort og tider
Fakta
Fie Tanderup er uddannet fra L´École des Beaux Arts, Paris, og fra Det Jyske Kunstakademi 2002.
Hun har udstillet i Danmark og i udlandet på museer og gallerier.