Lisa Rosenmeier: “Livet er én stor forandringsmaskine”

Lisa Rosenmeier har i årevis arbejdet eksperimenterende med det digitale fotografi, og der er syn for sagen i en stor udstilling i Jacob og Patricia Asbæks kunsthal CCA på Mallorca.
Her følger uddrag af et interview med kunstneren fra udstillingens katalog.

”Jeg forsøger hele tiden at ekspandere rummet. Samtidig bestræber jeg mig på at skabe sanselige billeder, der appellerer umiddelbart til beskuerens erfaringsverden og sensibilitet. Fotografi er i sagens natur noget, man både skaber og betragter for at fastholde et øjeblik eller afbilde et syn på verden, fra en bestemt vinkel. Imidlertid vil mine fotografier noget andet. Jeg opfatter verden anderledes og forsøger dels at udvide tidsbegrebet og perspektivet, og jeg arbejder i den forbindelse på opbygningen af billedrummet ved at benytte flere lag”.

Lisa Rosenmeier har benyttet digitalt fotografi i mange år og har et større antal ikoniske udstillinger bag sig. Udstillinger, der alle repræsenterer et nybrud, både hvad angår koncept og inddragelse af ny teknologi i kunstnerisk øjemed. Disse udstillinger satte hende tidligt på kunstens landkort helt tilbage i 1990’erne, ikke kun i Danmark, men også internationalt.

Før i tiden slog Lisa Rosenmeier ofte meget store og teknisk krævende ‘brød’ op på sine udstillinger. Mange af projekterne blev udført i samarbejde med forskere og teknikere: På Nordjyllands Kunstmuseum (nu: Kunsten) og efterfølgende på Museet for Samtidskunst i Roskilde kunne man eksempelvis opleve hendes udstilling The Extended Now, hvor hun kastede poetisk lys på vores identitetsdannelse ved hjælp af ny viden inden for neuromedicin, psykologi, sociologi og kulturhistorie.

Vi må heller ikke glemme hendes sejlende diamant – en glaspavillon med titlen A Turning Point for the Future, som skaber et både mentalt og arkitektoniske rum, hvor diamantformen genererer en magisk udsigt for dem, der sidder inde i den. Fordi den er beklædt med solreflekterende folie, kastes lyset op fra vandets overflade, så det ser ud som om den funkler som en diamant, der spiller i lyset.

I 2021 er hun aktuel med to udstillinger: Fra den 25. august på Fotografisk Center, hvor hun bidrager til gruppeudstillingen I virkeligheden, der markerer den fotografiske kunsthals 25 års jubilæum. Og netop nu kan man opleve den aktuelle udstilling TRANSIENCY or the State of Quality of Passing with Time or being Ephemeral or Fleeting i CCA, Andratx på Mallorca.

Lyslinjer, der komprimerer tiden og ekspanderer rummet

Lisa Rosenmeier retter ofte linsen mod det samme motiv og fotograferer det i forskellige belysninger – alt efter vejrliget og tidspunktet på dagen. Nogle gange fotograferer hun om natten. Her har hun skabt sin serie med lyslinjebilleder, hvor hun fotograferer storbyers lys om natten, mens hun er i bevægelse og med meget lang eksponeringstid.

“I 2007 fik jeg et mentalt og fysisk kollaps og blev alvorligt syg”, fortæller hun. “I den forbindelse begyndte jeg at fotografere lys og fænomener i bevægelse. Det blev til serien Let Lost be your Guide, hvor jeg brød med centralperspektivet til fordel for et mere fluktuerende og flydende perspektiv, så nogle nye visuelle fortælleformer kunne opstå – for eksempel lyslinjer, der komprimerer tiden og ekspanderer rummet i ét og samme billede”.

“Jeg kunne sidde i en rickshaw, jeg kunne gå hen ad en gade i et urbant rum, mens jeg bevægede mig, så kameraet indfangede de forskellige positioner, hvorfra motiverne bliver set. Jeg kunne dreje mig rundt og fange storbyernes neonlys og bilernes for- og baglygter. Undertiden kørte jeg selv i bil og optog byens signalkraftige natterum gennem den åbne bilrude. Det er selvsagt bedst om natten, hvor det elektriske lys har meget mere magt og bliver til tydelige stregstrukturer end om dagen. Men jeg fotograferer også om dagen og benytter vinkler i mod- og medlys, hvor de to belysninger modsiger eller spiller op til hinanden”.

Tre dimensioner med to øjne

“Jeg kan også finde på at lægge optagelser af et objekt – eksempelvis en vase – oven på hinanden, så flere synsvinkler føres sammen i et og samme billede, for derigennem at udvide perspektivet”, fortsætter hun. “Nogle motiver kan lægges over i andre, undertiden i op til 16 lag. Dermed kan der opstå nogle interessante, visuelle fortætningspunkter og eller motiviske ‘møder’.
Jeg bruger sjældent computeren til at beskære, jeg skaber derimod nye billeder ved at arbejde med myriader af fotografier, således at motiverne får en anden tidslighed, nogle spændende tidslige forskydninger”.

“Vi mennesker både ser og sanser mere af verden, end kameraet indfanger. Vi oplever altid i tre dimensioner med vores to øjne. Dette forsøger jeg at tage med over i mit fotografi”.

Transiency er en bredt orkestreret udstilling med flere forskellige serier, optaget på mange forskellige lokationer rundt om i verden og med inddragelse af ny teknologi:

”Det har taget mig meget lang tid at sortere materialet og uddrage de motiver, der skulle med på udstillingen Transiency, så det fungerer optimalt visuelt. Jeg har bestræbt mig på at skabe en gennemtænkt dramaturgi, som kan opleves, når man vandrer fra rum til rum. I starten skal der være et anslag, og i denne fase kan man opleve serier, hvor virkelighedsrepræsentationen stadig er en aktiv medspiller – eller hvor der er tydelige indeksikalske rester”.

I det første, lille rum på rundgangen i udstillingen viser Lisa Rosenmeier således billeder, som er printet på glas med mange billedlag. Kvinden, der optræder i disse motiver, står op og holder ligesom en pause fra omgivelserne og har blikket rettet mod et andet sted. Her spørger Lisa Rosenmeier til den forunderlige grunddisposition hos mennesket, at vi kan være fysisk til stede på et givent sted, men mentalt ganske fraværende, når vi tager på vores indre rejser, dagdrømmer eller befinder os i en kontemplativ eller meditativ tilstand.

“Efterhånden bevæger man sig igennem udstillingen i retning af en stadig højere abstraktionsgrad for at afslutte med lysfotografier i bevægelse. Denne serie er udstillingens mest amorfe eller abstrakte. I mange af disse billeder har jeg foretaget en spejlvending for at skabe en form for epicentrum, som stabiliserer det i øvrigt flydende motiv”.

I udstillingens sidste rum hænger omtalte lyslinjeserie, der indgår i den interaktive installation Your Mantric Radius. Her stiller Lisa Rosenmeier en hjernefrekvensmåler til rådighed for tre besøgende ad gangen. De opfordres til at sætte sig ned og meditere. Når hjernebølgefrekvensen, som er forbundet med en lystransformator via Bluetooth, er nået tilstrækkeligt langt ned, projiceres farvede lyssignaler op på billederne, der således interagerer med motiverne.

“I det sidste rum kan man så synke ind i sig selv i meditationen, hvor publikum først kan aktivere det farvede lys, når de er kommet i kontakt med deres eget, indre epicentrum. Så sluttes udstillingen af med en invitation til publikum om at digte videre på billederne ved hjælp af hjernefrekvensmåleren.”

Et dobbelt virkelighedsgreb

Udstillingsoplevelsen slutter ikke inde i kunsthallen. Den afsluttes med en tur ud på CCA’s plæne, hvor der er opstillet et perlemorsfarvet teleskop med en 12 minutter lang videofilm. Videoen, som man ser i teleskopet, fremstår transparent, så man både kan se ud på det faktiske bjerglandskab, som publikum frit kan ændre synsvinkel på, og billedsiden, som er appropriationer af NASA’s optagelser fra rummet med regnbuer og stjerneskud.

Under det hele løber en inciterende lydside med bl.a. en kvindestemme, som opfordrer publikum til at blive forbundet med tilværelsen på et dybere plan – at holde op med at insistere på sig selv og tage Selfies hele tiden og i stedet hengive sig til nuet og erkende og sanse tilværelsesunderet.

Man opfordres til at tage nogle dybe ind- og udåndinger og mærke luften og i det hele taget mærke efter. Undervejs ser vi planeten Venus, Jorden, galakser og stjerner, Solen og en ufo. Alt i alt udvides det jordiske perspektiv, og der peges på kosmos som et uendeligt ekspansionsfelt – og på at erkendelsen af det også er en mulighed for at ekspandere mentalt. ”You are apart of everything”, slutter videoen.

Alting flyder

Gennem hele Rosenmeiers udstilling strømmer, om jeg så må sige, et gennemgående tema, nemlig flux eller foranderlighed. Eller sagt med Heraklits næsten 500 år gamle dictum: Alting flyder. Hermed menes, at livet er én stor forandringsmaskine, intet er, som det var eller bliver, at tiden går, ligesom vandet strømmer, og man aldrig kan bade i den samme flod.

”Det handler om at være i og med konstant forandring. Udstillingstitlen Transiency betegner en flygtighed, der indikerer, at intet står stille, at alt er i konstant i transit. Det er ikke kun verden, som forandrer sig – og nogle ting forandrer sig hurtigt, mens andre – eksempelvis bjergene – forandrer sig uhyre langsomt. Men vi forandrer os også selv hele tiden – vores celler forandrer sig og skiftes fortløbende ud, så vi rent fysiologisk skifter ”materialitet” hvert syvende år. Barndommen føles næsten som et helt andet liv – vi var en anden dengang. Sådan føler jeg det i hvert fald”, slutter lisa Rosenmeier.