Lyst og lidelse for akademikere

Når noget er ‘surreelt’, er det et begreb hentet fra det 20. århundredes nok mest indflydelsesrige kunstretning. Og er det ikke ren surrealisme, når anerkendte kunsthistorikere kan holde velforberedte oplæg foran billeder af kopulerende kødklumper, spytglinsende munde og bizarre drømmescener?

Surreelt var et udtryk, der blev brug for mange gange i løbet af to dages intenst seminar på Louisiana og Statens Museum for Kunst.

Fra forskningens front
I anledning af sammenfaldet mellem to store surrealistiske udstillinger om Wilhelm Freddie og Max Ernst havde de to museer inviteret flere internationalt anerkendte forskere til København.

Under fire temaer fremvistes nyt fra forskningen om surrealismens forhold til maleriet, det revolutionære, massekulturen og begæret. Der er i dag en veletableret tradition for at forske i den vidtforgrenede bevægelse, der opstod i Paris i starten af 20’erne.

Selvom mange mest tænker på Dalís vilde overskæg og malerier af smeltede ure, er der tale om en omfattende, meget divergerende gruppe kunstnere med mange udtryk og en omsiggribende indflydelse. Både på nutidige kunstnere og på vestlige menneskers forestillingsverden.

Et vidtfavnende net
Noget af dette blev klart ved oplæg af Roger Behrens og Georges Roque. Begge gjorde opmærksom på, at surrealistiske collager fra 20’erne og 30’erne hentede meget af deres materiale fra massekulturen, reklame- og magasinverdenen. Omvendt gik mere inspiration fra surrealismen tilbage til den kommercielle verden end normalt antaget.

I dag kan man ligefrem tale om, at surrealismen måske eksisterer som en skjult understrøm. Forbrugskulturen har taget ved lære af bevægelsens overraskelsesangreb, og det moderne samfund føles nærmest surrealistisk i de konstante sammenstød mellem billeder og scener, der ikke egentlig hører sammen.

Det sorte begær
Begæret og det underbevidste var både de surrealistiske kunstneres foretrukne motiv, og det de ønskede at stimulere. Det absurde, rystende og chokerende var måder, hvorpå en forbindelse til publikum blev skabt.

Oplæg af Alyce Mahon og Amy Lyford satte fokus på, hvordan det seksuelt provokerende blev brugt som taktik i en række komplicerede sammenhænge. Marquis de Sade blev læst som en talsmand for den frie tanke og for oplysningen, der kunne undergrave ‘systemet’.

I kunsten kunne eksperimenterende fotografier af kroppen i uvante stillinger eller billeder af løsrevne lemmer og torsoer pege på nogle væsentlige traumer i den nye, moderne tid.

Nutidens gæld til surrealismen
Surrealismen tabte fart i 60’erne, men bevægelsens indflydelse er stærk. Camilla Skovbjerg Paldams oplæg fortalte, hvordan de samme chokteknikker lever videre i dele af samtidskunsten.

Eksempelvis forargede og rystede Champman-brødrenes hyperrealistiske børneskulpturer publikum i 90’erne med deres penisnæser og vaginamunde. Og superstjernekunstneren Damien Hirst har flere gange skabt collager og skulpturer, der direkte imiterer Max Ernst.

At den historiske surrealisme bør ses i forbindelse med det bredere samfund blev illustreret af Rune Gades afsluttende oplæg.

I 30’erne røg Wilhelm Freddie i samme fængsel som seksualoplyseren og præventionsforkæmperen Jonathan von Leunbach, og i 60’erne kæmpede aktivister, kommercielle kræfter og kunstnere parallelt imod forbud og censur på det seksuelle område.

Revolutionen reddet
Det er altid paradoksalt, når revolutionær kunst bliver til genstand for tør, akademisk debat. Dette forhold blev også taget op flere gange i debatten efter oplæggene.

På den ene side får forskningen surrealismen til at fremstå tæmmet og velkendt. På den anden side er den samme forskning med til at aktualisere og levendegøre bevægelsens idéer og eksperimenter. Spillet mellem krop og samfund samt sex, lyst og lidelse er i dag lige så vigtigt at forstå, som for 40, 50 eller 80 år siden.

Den intense interesse for surrealismen fortsætter med at bidrage til en undersøgelse af emner, der rækker ud over en enkelt kunstnerisk bevægelse. Netop derfor var seminaret på Louisiana og Statens Museum for Kunst vellykket og berigende.