Maleri anno 2013 i Odense
Med rod i en øget interesse for maleriet som medie har kunstnerfællesskabet Habitat inviteret studerende fra de danske kunstakademier til at udstille på Maleri 2013.
Med rod i en øget interesse for maleriet som medie har kunstnerfællesskabet Habitat inviteret studerende fra de danske kunstakademier til at udstille på Maleri 2013.
info
Åbent 13., 14., 15., 19. og 20. december kl. 12-16
Ifølge folkene bag det kunstnerdrevne udstillingssted Habitat har maleriet i en periode ligget i skyggen af digitale medier på kunstakademierne. Men i samtidens kunstneriske vækstlag er interessen for maleriets muligheder stigende.
Maleriets muligheder i dag?
Med udstillingen Maleri 2013 tager Habitat fat i denne tendens og viser forskellige aspekter af mediets anvendelse – fra det traditionelle maleri til en mere utraditionel tilgang til mediet.
Som eksempel på det sidste vil maleriets muligheder blive undersøgt via andre medier såsom video og lyd.
På tværs af landsdele og akademier
Deltagerne på udstillingen kommer hovedsagligt fra danske kunstakademier – ialt 22 kunstnere bidrager med værker.
Tilsammen med en undersøgelse af maleriet som medie er det sociale element og udvekslingen på tværs af landsdele og akademier en motivation bag udstillingen.
Habitat håber, at denne udstilling vil kunne skabe nye relationer og nye muligheder for kunstneriske projekter og udstillinger i fremtiden.
Fakta
Udstilling
Maleri 2013
13 dec 2013 20 dec 2013
Virg, Veronica Mette Riget Alsing, Signe Boe, Sara Grønborg, Regitze Engelsborg Karlsen, Oscar Erik Yarn, Nour Fog, Nanna Katharina Jensen, Marija Griniuk, Malwina Migacz, Louise Haugaard Jørgensen, Levin Gjernals, Josefine Struckmann, Iben Lilleriis Andersen, Emilie Simon Hansen, Dina Lundvall Nielsen, Cisser Mæhl, Cilla Leitao, Carla Størup, Anna Weber, Anna Walther, Allan Cruz
Habitat Se kort og tider
Fakta
Habitat er et kunstnerdrevet udstillingsrum, der er startet og drevet af otte studerende fra det Fynske - og Jyske Kunstakademi. Lokalerne fungerer til dagligt som værksted og projektrum. Formålet med stedet er, at lave udstillinger i samarbejde med kunstnere udefra.