Manden og Kvinden

I 2003 fandt kunstneren Berit Heggenhougen Jensen nogle fotos fra 1950’erne. Det har nu resulteret i en udstilling.

Berit Heggenhougen-Jensen: Navnet og dets Plads, bind II. Fotografi samt akryl, blyant, tusch på lærred. Foto: Lars Gundersen.

I 2003 fandt kunstneren Berit Heggenhougen Jensen nogle fotos fra 1950’erne. Det har nu resulteret i en udstilling.

På udstillingen Navnet og dets Plads, bind II på B&K Projects Gallery vises fotografi og maleri. Fotografierne har karakter af private snapshots og er blevet blæst op i stort format. De stammer tydeligvis fra en anden tid end vores og er ikke taget af kunstneren selv, der herved konceptuelt benyttet sig af fundet materiale.

De er bygget op omkring to portrætbilleder af henholdsvis manden og kvinden. Fotografierne præsenteres i sammenhæng med hver deres malede landskab.

Om sammenstillingen af maleri og fotografi skriver kunstneren Berit Heggenhougen Jensen: ”Fotoerne repræsenterer en historisk epoke og vidner om en Kvinde og en Mand, der mødes og vælger at konstruere noget sammen. Det er denne konstruktion, jeg undersøger på forskellige måder, og som mine malerier udpeger og illustrerer.”

SE BILLEDER FRA UDSTILLINGEN HER


Fakta

Udstilling

Navnet og dets Plads, bind II

2 sep 2011 8 okt 2011

Berit Heggenhougen Jensen

B&K Projects Gallery Se kort og tider

Fakta

Berit Heggenhougen Jensen er udannet på Kunstakademiets Billedkunstskoler i København og ved École des Hautes Études en Sciences Sociales i Paris.

Berit Heggenhougen Jensen har udstillet på Randers Kunstmuseum med udstillingen Navnet og dets Plads, bind I i 2009.

Manden og Kvinden på fotografierne er kunstnerens egen forældre. Fotografierne bærer vidnesbyrd om perioden 1950-53, hvor forældrene mødes og bliver gift.