Mie Olise modtager legat

Kunstneren Mie Olise Kjærgaard modtager Silkeborg Kunstnerlegat på 50.000 kr.

Mie Olise. Pressefoto.

Kunstneren Mie Olise Kjærgaard modtager Silkeborg Kunstnerlegat på 50.000 kr.


info


Årets legatmodtager er 37 år og opvokset på Mors. I dag bor og arbejder hun i København og New York.

Mie Olises motivverden er ofte forfaldne konstruktioner, steder og monumenter hvis overflødighed hun sætter fokus på. Det kan være skure og store bygninger, forladte skibe og tårne. Bygninger og konstruktioner der var bygget af nødvendighed. Noget der minder om noget, der var engang.

I april 2012 blev Mie Olise valgt som Ugens Kunstner på KUNSTEN.NU
LÆS KUNSTNERPROFIL HER

Kunsthallen Nikolaj i København har siden marts i år vist Mie Olises udstillingen Den tavse station.

LÆS ANMELDELSE AF DEN TAVSE STATION HER

Silkeborg Kunstnerlegat kan ikke søges og uddeles hvert år til en talentfuld yngre kunstner. Den første modtager af Kunstnerlegatet var Poul Janus Ibsen i 1978. De sidste modtagere er blandt andet Tal R, John Kørner, Trine Drivsholm, Anders Brinch, Jeppe Hein, Julie Nord og Louise Hindsgavl. Sidste års legatmodtager var Søren Bechnke – også kendt som Papfar.


Fakta

Fakta

Mie Olise har en seksårig uddannelse fra arkitektskolen i Århus, og en toårig kunstuddannelse fra Central St. Martins i London.

Silkeborg Kunstnerlegat blev stiftet i 1977 på privat initiativ. Legatet ledes af en bestyrelse på syv personer, der dækker hele landet.

Legatets midler kommer fra medlemmerne, der betaler et årligt kontingent på 800 kr.
Overrækkelse af legatet sker i forbindelse med den årlige generalforsamling. Flere informationer på www.silkeborgkunstnerlegat.dk