”For mig er den etiske konflikt med hinanden et naturligt vilkår for vores eksistens”

Stine Marie Jacobsen har skabt en mægtig krydsning mellem en lovgenerator og en drømmefanger i Nikolaj Kunsthal. En installation, der under titlen Law Shifters, står som en åben kanal for vores etiske grænser og formuleringer, der med et hold advokaters hjælp får lavet din personlige indignation til ’ordentligt’ lovsprog. Det er etisk grundtræning, der er sat i spil – og det ender i Europarådet i form af 10 nye lovtekster den 4. april. Kunsten.nu tog en snak med kunstneren, før hun drager med projektet til Strasbourg.

Law Shifters er på mange måder et usædvanligt projekt. Finansieret af det danske formandskab for Europarådet (nov. 2017 – maj 2018), realiseret med både en udstilling i Nikolaj Kunsthal og en lang række workshops afholdt med skolebørn i Danmark, Belgien, Frankrig, Tyskland og i den kommende måned hos Flat Time House i London.

På hjemmesiden www.law-shifters.eu kan vi hele tiden følge med i produktionen af de nye alternative lovtekster fra både workshops og lovgeneratoren i Nikolaj Kunsthal, der står som personlige udfordringer af det eksisterende system – et resultat af en længere proces, der mimer lovsystemets langsommelige og sproglige bearbejdning af samfundets etik og dens afgrænsninger.

Vold og sameksistens
Law Shifters og det tidligere Mann Beißt Hund (udstillet på Overgaden i 2015) kobler almindelige privatpersoner og især skolebørns meninger med reel advokatbistand for at skabe dialog, indsigt og en følelse af ejerskab til vores retssystem.

”Alle mine projekter handler om, at vi skal træne vores etik. Træne vores fornemmelse af hindanden, det at være sammen, som jeg ofte føler vi ikke taler om eller reflektere kritisk over,” forklarer Stine Marie Jacobsen, da jeg møder hende i Nikolaj Kunsthal.

En helt tidlig version af denne træning skabte Stine Marie Jacobsen ved at koble sin praksis til filmindustriens voldsproduktioner. Først med afgangsværket Do you have time to kill me today? (2007) og senere med det socialt engagerede og nærmest terapeutiske Direct Approach (2012 og frem), hvor volden og dens personlige dimensioner undersøges og bearbejdes via rekonstruktioner af voldsscener fra film.

”Det er helt centralt for min praksis at arbejde med, hvordan vi opfatter vold. For når vi begynder at definere det overfor hinanden, så kan vi også begynde at forstå, hvor komplekst sameksistensen er, og hvor kompleks en størrelse et samfund er. Så opstår det etiske og demokratiske kaos, som jeg er virkelig fascineret af og søger i mine projekter. For mig er det kaos og den etiske konflikt med hinanden et naturligt vilkår for vores eksistens. Vi vil altid være voldelige over for hinanden,” understreger hun og slår ud med armene.

Et processuelt værk
Man forstår langsomt at ambitionen er ganske omsiggribende, men også faciliteret fra klasselokale, gennem kunsthal, advokat-workshops og bearbejdning, til det politiske system, med et overordnet mål om en mental folkesundhed, hvor den kritiske samtale er det centrale.

I kunsthallen er det ikke bare vold men et repræsentativt udsnit af vores lovsystem, der er sat i scene:

5 pulte spreder sig over ligestilling (både køn, socio-økonomisk og etnisk), ret til uddannelse, ret til privatliv, ytringsfrihed og klimalove – fem tematikker, der er defineret efter rådgivning af en række advokater. Siden 11. januar er der sendt en masse lovforslag ind hvoraf lidt over 200 lovforslag nu er blevet til egentlige lovtekster. De besøgendes tekster suges ved et tryk på en knap – og tilsat et atmosfærisk lydtæppe – ind i lovmaskinen, som nu ved hjælp af et oversættelses-team genererer en ‘brugbar’ lovtekst.

Seksualitet og køn, krav til uddannelseudbud, unges medbestemmelse, ytringsfrihed (især ift. racisme), retten til privatliv, datalogging og –håndtering og en rimelig klar bevidsthed om at vi er på røven klimatisk, og at der er brug for egentlig lovgivning for at bremse vores forbrug, fylder markant i landskabet. En unik dør til folkedybets drømme og retsmæssige behov anno 2018. En gave folkegave til Europarådet og et politisk system, der drømmer om ’direkte demokrati’ men reelt har mistet følingen med folket. En diagnose, der vist kan betegnes som global. Den 4. april vil 100 teenagere sætte ord på deres nye love under ferniseringen i Strasbourg.

Kritik af lovens skjulte dagsordener
Men Law Shifters vender også et kritisk blik mod magthaverne, loven og dens ugennemsigtighed – den vold som den selv manifestere i mødet med de ’udisciplinerede’ borgere.

”Grunden til at mine projekter bevægede sig ind i lovsystemets mekanikker var en følelse af, at loven i sig selv var voldelig, og jeg var slet ikke bevidst om den skrevne dimension af lovgivningen, jeg kendte ikke mine rettigheder eller de love, som begrænsede min eksistens. Min interesse som kunstner for sprog gjorde også, at jeg fik en følelse af, at der går en masse tabt i oversættelserne, og det er jo den centrale undersøgelse i det her: afstanden fra subjektets holdninger til lovsproget og dets forvaltning,” forklarer Stine Marie Jacobsen, imens hænderne er placeret ret langt fra hinanden på bordet.

Advokaterne og juristerne er med for at skabe en forbindelse til virkeligheden, som kunstneren logisk nok ikke selv ville kunne repræsentere.

”De kommer med realiteterne og ekspertsvaret i de specifikke spørgsmål, der hele tiden opstår i de her processer. Men de kommer også med små historier og anekdoter, der understreger den kompleksitet, der eksisterer i lovsystemet. Ligesom for de besøgende og deltagerne ved mine workshops, hvor alt det her materiale bliver genereret , er det meget vigtigt, at de advokater, jeg samarbejder med, er afklaret med at de ikke skal implementere lovene, men snarere betragte det her som en form for træning af vores tanker om retfærdighed.”

Det var særligt den form for lovmæssig automatisering som lovgivningen introducerede i respons på terrorangreb og Lømmelpakken under COP15 i 2009, som fik kunstneren til at rette sin kritiske opmærksomhed mod lovgivningen og dens indlejrede mekanismer:

”Jeg er ikke skræmt af retssproget, men forstod ikke de grundprincipper, der for eksempel blev formuleret i forbindelse med ’Lømmelpakken’. Jeg forstod simpelthen ikke den kriminalisering og de selvmodsigelser, som lå i den form for lovgivning, hvor mennesker straffes inden man retmæssigt har fundet dem skyldige.”

Demokrati-træning
Det der sker i projektets workshops er, at deltagerne skændes, men civiliseret, og det savner Stine Marie Jacobsen helt generelt og på et meget personligt plan.

”Jeg føler ikke at jeg har den demokratiske træning fra min opvækst, og det er en super vigtig disciplin i vores samfund.”

I Stine Marie Jacobsens optik er det en form for undervisnings-innovation, hun bedriver i det her projekt, og ifølge værkets intention, ville det være helt optimalt, hvis projektet indgik i Folketingets besøgsprogram og uddannelsestilbud til unge og måske med sin egen kanal ind i Folketinget, hvor de bedste love også blev installeret på Christiansborg.

”Et ret godt eksempel på, hvordan mine projekter kan bruges af andre, er for eksempel den tunesiske regering, der har spurgt, om de må bruge mit projekt Direct Approach til et antiradikaliseringsprojekt. Det havde jeg aldrig drømt om, må jeg indrømme. Men for mig er det selvfølgelig helt vildt vigtigt at de metoder, jeg har udviklet, bliver brugt ansvarligt og efter hensigten. I det projekt er der for eksempel en ret kompleks spørge-og-lytte-dramaturgi, der skal følges. Så derfor følger jeg og monitorerer også sådanne processer. Det er meget vigtigt i både Direct Approach og Lawshifters at involvere andre fagligheder på en særlig måde i projekterne, hvilket kræver en helt særlig dialog og forventningsafklaring. Det er mig, der ligger inde med argumenterne bag metoderne, og de spørgsmål og svar er altid vigtige – også i håndteringen af processerne.”

Law Shifters som mobilisering nedefra
Kunstnerens intention med Law Shifters er netop at skabe ejerskab og gennemsigtighed i forhold til retssystemet. Hér kan borgerne indtage en rolle som medskabere af en fiktiv stat og lovgivning.

”Jeg synes, det er rigtig vigtigt at folk forstår, at det er op til dem selv at gøre noget. Jeg ønsker ikke – eller vil ikke – servicere folk. Jeg vil gerne aktivere og engagere dem, og ser nok mig selv i kraft af undervisningen, mine mange workshops og værkernes dialogbaserede natur som en socialt engageret kunstner snarere end en politisk,” forklarer Stine Marie Jacobsen og uddyber sin kunstneriske intention:

”Jeg forsøger at faciliteter noget, som jeg savner i systemet. Jeg vil forsøge at vende passiviteten og den lidt opgivne attitude i forhold til det politiske til en følelse af engagement og mobilisering. Jeg vil gerne påvirke systemet med Law Shifters, og politikerne sidder lige nu og læser med – de har jo hyret mig til det her, så jeg er overbevist om, at vi påvirker de rigtige i den her sammenhæng. Et barn, der var med i en af vores workshops, foreslog at det skulle være en politiker, der læste lovene op. Og det er jo helt rigtig set.”