Minikunstbog-festival i TTC Gallery

TTC Gallery flytter til nye lokaler på Gl. Kongevej. I den forbindelse inviterer de til deres første projekt i de nye omgivelser – minikunstbog-festivalen PAPIR.
.

Den 27. og 28. august er der kunstbog-festival i TTC Gallerys nye lokaler på Gl. Kongevej. Pressefoto.

TTC Gallery flytter til nye lokaler på Gl. Kongevej. I den forbindelse inviterer de til deres første projekt i de nye omgivelser – minikunstbog-festivalen PAPIR.
.


info


Arrangementet PAPIR, der strækker sig over weekenden fra den 27. til 28. august, er startskuddet til galleriets nye forlag TTC BOOKS. Forlaget sætter selv den publicerede kunstbog på dagsordnen ved at lave en ny udgivelse hver dag samt holde oplæg fra etablerede kunstnere.

Samlingssted for selvpubliceret kunst
TTC Gallery har i en lang årrække fungeret som samlingssted for selvpubliceret kunstudgivelser og zines fra hele verdenen. Hensigten med at etablere TTC BOOKS er at udvide folks kendskab til mediets muligheder, hvilket også er formålet med kunstbogfestivalen.

En bogudgivelse hver aften
TTC har inviteret en række små forlag og kunstnere til PAPIR for at holde foredrag om den selvpublicerede kunstbog. Hver aften vil foredragene blive efterfulgt af en bogudgivelse fra TTC Books.

De første af de udgivede bøger er udført af inviterede kunstnere. Ud fra en række dogmer blev hver kunstner bedt om at forholde sig til blandt andet format, papir og medie. Bogen, der ligeledes bærer navnet “PAPIR”, fungerer derved som en kurateret udstilling, hvor hver kunstner har sin personlige del.

Med kunstbogfestivalen PAPIR er det muligt få et grundigt indblik i, hvad der sker med den selvpublicerede kunstbog i dag. Man kan også se, hvordan den kan bruges som udstillingsform og seriøs formidling af kunst.


Fakta

Kunstfestival

PAPIR

27 aug 2010 28 aug 2010

TTC Gallery Se kort og tider