Mød kunstnere, som tør blande sig!

Af
20. februar 2008

En skare af kunstnere vil vise det århusianske publikum nye måder at opleve og deltage i kunsten på.

Kayle Brandon og Kate Rich, Cube Cola 2007, Foto David Hopkinson

En skare af kunstnere vil vise det århusianske publikum nye måder at opleve og deltage i kunsten på.

Af
20. februar 2008


info

Udstillingen Free Culture kan opleves i rum46 i perioden 1. til 16. februar 2008 www.field-work.dk/freeculture

PROGRAM FREE CULTURE CAMP

Thursday the 28th of February 18:00 Opening, beer and food 19:30 FILM: Good Copy Bad Copy + talk by the films co-director Henrik Moltke

Friday the 29th of February 14:00 YNKB, Repair workshop (throughout the day) 15:00 Cube Cola, performance/ talk by Kayle Brandon 17:00 Andreas Wegner: Concerts in Shopping Malls, 2001-2003 19:00 Food for all

Saturday the 1st of March 12:00 Walk with Lise Skou and Nis Rømer 14:00 YNKB, Repair workshop (throughout the day) 14:00 Kristine Briede about her project in Karosta, Latvia 16:00 Amy Balkin, Talks about her projects. 18:00 Groupwork/ Students from the Art Academies (DK) 19:30 Food for all


Hvad sker der, når kunstnere insisterer på at blande sig i den offentlige debat? Og når de hævder, at kunsten ikke skal ejes af nogen, men derimod skal slippes fri mellem os og ud i det offentlige rum?

Free culture
Disse spørgsmål forsøger den danske kunstnerduo Field Work at belyse med begivenheden Free culture. Field Work har inviteret en række nationale og internationale kunstnere, hvis arbejde bevæger sig indenfor den ikke-kommercielle sfære, til at udføre events og en efterfølgende udstilling hos udstillingsstedet rum46 i Århus.
Som det står i Field Works præsentation af Free culture:
”Vi vil producere med livslyst og danse på graven af blodsugerne fra den kreative klasse og oplevelsesøkonomien”.

Arbejdslejr
Free culture bliver skudt i gang med et 3 dage langt eventforløb Free culture Camp med forskellige workshops, artist talks, performances, live kunstproduktion og gruppearbejde. Der er lagt op til et åbent arrangement med plads til livlige diskussioner mellem folk fra gaden, akademikere, kunstnere, sociale og politiske bevægelser. Det hele vil ske i en uformel atmosfære, hvor der er rig mulighed for at få en snak med de indbudte kunstnere.

YNKBs reperationsværksted på alt_cph 2008. Foto: YNKB
YNKBs reperationsværksted på alt_cph 2008. Foto: YNKB

Reparation af dine hullede bukser
En af de kunstgrupper, der er inviteret, er YNKB (Ydre Nørrebro Kultur Bureau). De vil indrette et reparationsværksted i rum46. Publikum kan medbringe en defekt ejendel, som de kan få hjælp til at reparere. Så opfordringen til publikum lyder: Medbring alt fra defekte cykler og lamper til ituslået porcelæn og hullet tøj. En happening, der viser, hvordan kunst ikke altid handler om at skabe noget nyt, men handler om at omforme noget allerede eksisterende.

Cola Copy
En anden kunstnergruppe, der kan ses i aktion, er Kayle Brandon og Kate Rich fra England, som laver en performance, hvor de fremstiller cola. Under fremstillingen vil de fortælle om de økonomiske og sociale problemstillinger, der knytter sig til ingredienserne og derefter serveres et glas cola for publikum.
I samme ånd viser Henrik Moltke sin dokumentarfilm GOOD COPY BAD COPY som lægger op til diskussion om copyright. Filmen kan i øvrigt ses på nettet – gratis selvfølgelig.

Andreas Wegner, LE GRAND MAGASIN, Karl-Marx-Strasse, Idé skitse 2008
Andreas Wegner, LE GRAND MAGASIN, Karl-Marx-Strasse, Idé skitse 2008

Dream team
Field Work har til Free culture inviteret kunstnere, som de er betaget af, og som de mener, fortjener eksponering i Danmark. Ifølge Field Work er det nogle af verdens mest interessante kunstnere inden for den ikke-kommercielle kunstgren, der møder op i rum46, og de ser frem til at præsentere dem for det århusianske kunstpublikum. Udover eventforløbet viser kunstnerne også egne værker, som er centrale for deres kunstproduktion. Værkerne er medbragt på forhånd og vil kunne ses i rum46 i 2 uger.


Fakta

Udstilling

Free culture

28 feb 2008 1 mar 2008

Sine Bang Nielsen, Kayle Brandon, Kristine Briede, Adams & Itso, Nis Rømer, Lise Skou, Andreas Wegner, Henrik Moltke, Amy Balkin, YNKB

Udstillingstedet rum46 Se kort og tider

Fakta

Udover de allerede nævnte kunstnere kan man møde Andreas Wegner (DE/ AU), Amy Balkin (US), Sine Bang (DK), Kristine Briede / Karosta (Latvia), GroupworkS, Field Work selv samt Adams & Itso. Field Work består af kunstnerne Lise Skou og Nis Rømer. Field Work er en nyligt oprettet kunstnerduo, og Free culture er deres første projekt. De har begge arbejdet med open source- og copyrightproblematikker i deres tidligere kunstneriske arbejde. De vil med Field Work arbejde på at forene billedkunst med bæredygtige praksisformer.