Museum Jorn udgiver bog med 100 kreative Jorn-eksperimenter til børn

18. oktober 2018

Bogen 100 Jorn-eksperimenter vi kan lave derhjemme ved køkkenbordet indeholder 100 kunsteksperimenter, hvor fokus er på proces, sanselighed, historiefortælling og den gode samtale. Bogen udkommer i 130.000 eksemplarer og gives som gave til alle børn, der går i 1. klasse i 2018 og 2019.

Fra bogen 100 Jorn-eksperimenter vi kan lave derhjemme ved køkkenbordet

Bogen 100 Jorn-eksperimenter vi kan lave derhjemme ved køkkenbordet indeholder 100 kunsteksperimenter, hvor fokus er på proces, sanselighed, historiefortælling og den gode samtale. Bogen udkommer i 130.000 eksemplarer og gives som gave til alle børn, der går i 1. klasse i 2018 og 2019.

Bogen 100 Jorn-eksperimenter vi kan lave derhjemme ved køkkenbordet indeholder 100 kunsteksperimenter, hvor fokus er på proces, sanselighed, historiefortælling og den gode samtale. Bogen udkommer i 130.000 eksemplarer og gives som gave til alle børn, der går i 1. klasse i 2018 og 2019.

Der er lagt op til, at de 100 eksperimenter laves i samarbejde mellem børn og voksne. Familien kommer til at bruge fingre, tæer, glaskugler, en cykel, en kartoffel, kartoner fra cornflakes og en masse andre ting, som kan findes i penalhuset, køkkenskuffen, køleskabet eller naturen.

Lene Tanggaard, professor i kreativitet ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, udtaler om bogen:

”Det her er en invitation til at tænke kunst, formidling og pædagogik på en mere hverdagsnær måde. Alt det, jeg på mange måder er optaget af, er indkapslet i den bog: Eksperimenterne er let tilgængelige. Det handler om at bruge hænder, fantasi og om at have det sjovt. Det er Jorns univers, de leger med, han er inspirationskilden. Bogen bliver familiens egen. Den er en gave til dem. Dermed får kunsten den funktion, som mange kunstnere er optaget af: at man kan tale kunst ind i en hverdag.”

Jacob Thage, direktør på Museum Jorn, udtaler:

”For Asger Jorn var kreativitet et grundlæggende vilkår for det enkelte menneskes trivsel og livsglæde. En mulighed for at skabe fællesskab mellem mennesker. Han var overbevist om, at alle kan være kreative – at det hverken kræver det store udstyr, eller et særligt talent. På Museum Jorn forsøger vi dagligt at videreføre disse værdier. Vi mener, at alle har lige vilkår for at skabe og tale om kunst – børn såvel som voksne. Derfor er vi meget glade for at kunne forære denne bog til alle 1. klasser i Danmark.”

Det er muligt at tilbyde bogen gratis til alle børn 1. klasse i Danmark, fordi Nordea-fonden har støttet udgivelsen med 4,8 mio. kroner.

Kilde: Museum Jorn

Fakta

Bogen 100 Jorn-eksperimenter vi kan lave derhjemme ved køkkenbordet er et produkt af flere års arbejde udført af et team på Museum Jorn: Karen Friis, Mette Hanghøi, Kirsten Tholstrup, Lars Hamann, Katrine Nør Andersen og Niels Povlsgaard. Bogen er grafisk tilrettelagt af Malene Hald. Bogen kan forudbestilles fra den 9. oktober og bliver distribueret i slutningen af november. Skoler kan bestille et klassesæt via museets hjemmeside her Bogen kan bestilles separat for 139 kroner her