Museumsdirektører er optimistiske vedrørende ny museumsreform

To af de museer, som håber på mere støtte fra staten, er Skagens Kunstmuseer og Kunstmuseum Brandts i Odense. Begge museers direktører går ind til møde om museumsreform med en god mavefornemmelse og høje forventninger.
“Jeg er rigtig glad for at mærke, at man fra politisk side vil prioritere museumsområdet,” lyder det fra Stine Høholt, direktør på Kunstmuseum Brandts.

Mandag, den 27. februar, vil kulturministeren se repræsentanter for de 97 statsanerkendte museer i øjnene, når de sammen med Organisationen Danske Museer, Kommunernes Landsforening, Dansk Industri og Dansk Erhverv skal forhandle en kommende museumsreform.

Det har i årevis været diskuteret, hvordan man retter op på nogle af de skævheder, der er i de nuværende tildelinger i tilskud til museerne. Nu går arbejdet med en reform i gang. Mødet er første skridt.

Læs nyhed: Museumreform skydes igang med stormøde

Læs: Regeringen vil fordele museumsmidler mere retfærdigt: ”Det bliver rigtig svært,” spår lektor i museologi

”Med denne politiske anerkendelse af museumsområdet og kulturen, tror jeg også, at kulturministeren vil nå i mål med reformarbejdet,” siger Stine Høholt.

Hun mener, at det først og fremmest er vigtigt at påbegynde et analysearbejde, som kan klarlægge de forskellige museers opgaver, før politikerne kan fordele pengene i det, hun håber bliver en visionær museumsreform.

Museumsdirektøren har dog svært ved at se, at man kan gennemføre en reform, uden at der bliver tilført flere midler til området.

“En vigtig forudsætning for at komme godt i mål med den kommende museumsreform er, at reformen ikke bliver et nulsumsspil,” siger hun.

For Kunstmuseum Brandts er driftstilskuddet afgørende for at løse de opgaver, der hører med som et statsanerkendt museum, under Museumsloven.

”Med flere penge vil vi kunne løse vigtige opgaver i forbindelse med vores samling og forskning. Vi vil også kunne tiltrække og vise flere internationale udstillinger og give mere undervisning og formidling til børn og unge,” siger hun.

Kunstmuseum Brandts modtog i 2022 2,28 mio. kr. i driftstilskud fra staten og 18,34 mio. kr. fra Odense Kommune.

Til sammenligning modtog Louisiana 32,9 mio. kr. i statsstøtte, mens ARKEN modtog 32 mio. kr

Mange års kamp

Nordpå i landet har særligt ét museum i lang tid forsøgt at råbe politikerne op.

”Vi har fra Skagens Kunstmuseer i årevis peget på, at der er ubalance i fordelingen af midlerne,” siger Lisette Vind Ebbesen, direktør for Skagens Kunstmuseer.

Skagens Kunstmuseer modtog i 2022 1,77 mio. kr. i driftsmidler fra staten og 3,8 mio. kr. fra Frederikshavn kommune.

Ebbesen fortæller, at pengene simpelthen ikke rækker til at drive 11 bygninger, lønne 85 medarbejdere og passe på en samling på 20.000 kunstværker.

”Tilskuddet står ikke mål med de opgaver, vi er forpligtet til at løse,” siger hun.

Her henviser hun bl.a. til internationale samarbejder, forskningsprojekter, formidlingsopgaver og bevaring af værker.

Skagens Kunstmuseer fusionerede i 2014 med Anchers Hus og Drachmanns hus. De to åbne kunstnerhjem var ikke statsanerkendte, så der fulgte ikke nogen statsmidler med. Også selvom museet pludselig havde vokset sig meget større.

”Vi er alt for sårbare på vores drift. Den statsstøtte, vi modtager, udgør knap 5 pct. af vores samlede økonomi, og den er opbrugt, inden vi går ud af januar måned,” siger hun.

Museet var da også allerede inden fusionen presset på økonomien.

“Det var stadigvæk et meget lavt tilskud, hvis man holder det op imod, hvad det koster at passe på verdens største samling af skagensmalernes værker,” siger hun.

Derfor er Lisette Vind Ebbesen da også meget glad for, at der nu sker noget fra politisk hånd.

”Det glæder mig, at kulturministeren udviser handlekraft, og det initiativ, han tager med mødet, er jo også et signal om, at der nu skal sættes gang i noget,” siger hun.

Hun mener ligesom Stine Høholt, at der skal ske en kortlægning over museernes placering i det danske museumslandskab, og så mener hun, at det er vigtigt at værne om deres forskelligheder.

​​”Selvom vi alle sammen er statsanerkendte og skal leve op til den samme museumslov, så er vi meget forskellige. Både i forhold til de samlinger vi arbejder med, vores geografiske placeringer og vores positioner lokalt, nationalt og internationalt”, siger hun.