Nasjonalmuseet i Norge fordobler indkøbsbudgettet

19. marts 2020

Ligesom i Danmark rammer Coronapandemisen norske kunstnere hårdt økonomisk. Som et ekstraordinært tiltag øger det norske Nasjonalmuseet derfor indkøbsbudgettet for at hjælpe den trængte kultursektor.

Det nye Nasjonalmuseet. Foto: MIR (illustrasjon) /Statsbygg.

Ligesom i Danmark rammer Coronapandemisen norske kunstnere hårdt økonomisk. Som et ekstraordinært tiltag øger det norske Nasjonalmuseet derfor indkøbsbudgettet for at hjælpe den trængte kultursektor.


info


Ligesom i Danmark rammer Coronapandemien norske kunstnere hårdt økonomisk. Som et ekstraordinært tiltag øger det norske Nasjonalmuseet derfor indkøbsbudgettet for at hjælpe den trængte kultursektor.

I Danmark har lukkede udstillinger og aflysninger af en række arrangementer betydet, at kunstnere, der kan sidestilles med private selvstændige, og derfor sjældent har noget økonomisk sikkerhedsnet, står overfor store udfordringer.

Billedkunstnernes forbund BKF er derfor gået ind i sagen, og forsøger netop nu at forhandle løsninger for de økonomisk trængte kunstnere.

Læs også: Støt kunstnerne og køb kunst

Norge står overfor lignende udfordringer, og her har man netop vedtaget, at øge Nasjonalmuseets indkøbsbudget fra de planlagte 16 millioner kr. til 30 millioner, for på denne måde at støtte kultursektoren økonomisk.

De ekstra midler skal anvendes til køb af norsk samtidskunst, kunsthåndværk og design, og skal købes via norske gallerier og udstillingssteder.

“Dette er en helt ekstraordinær situation. I Nasjonalmuseet har vi et nationalt ansvar indenfor vores fagområde, og vi anser et tiltag som dette som en del af vores samfundsopgave og generelle samfundsansvar”, udtaler Nasjonalmuseets direktør Karin Hindsbo.

De ekstra midler til indkøb overføres fra Nasjonalmuseets egenkapital. Ud over de afsatte 30 millioner kroner kommer i tillæg 2 millioner kroner fra Sparebankstiftelsen DNB, som allerede er en satsing rettet mod norsk samtidskunst. Indkøbene skal følge Nasjonalmuseets vanlige rutiner og opfylde museets kvalitetskrav.

Kilde: Nasjonalmuseet