Nedlagt tankstation blev til kunsttank på Nørrebro
På Dida Zendes transformerede tankstation Freie Internationale Tankstelle (FIT) kan man tanke kreativ energi i København.
På Dida Zendes transformerede tankstation Freie Internationale Tankstelle (FIT) kan man tanke kreativ energi i København.
Da Dida Zende i 2002 fik lov til at renovere og male sin første forladte tankstation i Østberlin, var det kun en begyndelse.
Siden har han fået tips om forladte tankstationer verden over, og de findes blandt andet i Miami, Köln, Kaufdorf og København.
FIT – et voksent ungdomshus på Nørrebro
Derfor kan man nu støde på en rødhvid x-tank med FIT-skilt på Nørrebro. ‘Tankpasser’ Andi Debel siger til Politiken, at stedet er "et voksent ungdomshus med plads til at lege" og "et frirum for kreative elementer fra undergrundskulturen".
Hvad det helt konkret kommer til at bestå i, vil tiden vise.
Siden åbningen i oktober har tanken mest dannet ramme om forskellige temafester, såsom Ballroom Jockeys, hvor mange gæster kom iklædt ridetøj, og nogle endda ankom til hest. Men ifølge Andi Debel er der meget andet på tegnebrættet.