Noget for øjne og ører

Tæt på lyden – gennem billedet
Det nonkommercielle udstillingssted for digitalbaseret kunst Pixel præsenterer indtil 12. december videoværker af den franske kunstner Jérôme Fino, der arbejder tværæstetisk indenfor performance, lyd- og videokunst.

Hos Pixel vises en række af Fino’s makro-film, som er videoer optaget i ultranærbilleder. Filmene viser optagelser af en række musikere og lydkunstnere, men er langt fra alt, hvad der hedder koncertoptagelser eller musikvideoer. Fino zoomer ind på musikkens eksperimenterende og elektroniske scene ved at vise de materialer og bevægelser, som sammen skaber musikken eller lyden.

Der er ridser i lakken
Kun enkelte steder i Fino’s makro-film ses de ansigter eller kroppe som står bag skabelsen af lyden. I stedet vises de fingre, som piller, drejer, skubber, kærtegner, ja bevæger sig over de hovedsagligt elektroniske ’instrumenter’ som f.eks. batterier, computere, telefoner, spilledåser, mikrofoner, pladespillere og mixerpulte.

Ofte anvendes teknikken atypisk, og man kan tale om, at lydene ligefrem opstår som følge af en ødelæggelse eller ’fejlbrug’ af elektronikken. Hos de filmede kunstnere søges klart efter et lydligt univers, hvor lyd og stemning er i fokus – ikke bare som musik, men som noget der relaterer sig til synet, kroppen og rummet.

Harmoniske kontraster
Selve den visuelle del af udstillingen, makro-filmene, er optaget på dogmeagtig vis, og er derfor konstant i bevægelse, ligesom selve billedernes motiver er det. Nogle steder bliver billedet sort/hvidt og andre steder er motivet så uskarpt filmet, at det visuelle element bliver ren stemning og tekstur.

Billedernes motiver er ofte ting, som umiddelbart er svært genkendelige for ikke-elektroniske musikere. Men derved appellerer de til en skærpelse af opmærksomheden og fantasien. Og ikke mindst fordrer billederne en sammenkobling med det lydlige univers, der i høj grad giver mening i forhold til billederne.

Faktisk er lyd og billede i så høj grad korresponderende, at man steder kunne ønske sig en mere eksperimenterende filmning eller brud i det egentlig meget harmoniske forhold, der etableres mellem lyd og billede.

Tilsammen danner de 16 videoer, der præsenteres, dog et nuanceret og mangfoldigt audiovisuelt univers, der spiller på kontraster mellem eksempelvis stilhed/støj, menneskelige/ industrielle lyde, fortælling/ stemning.

Lydens fingeraftryk
Men hvad får man ud af Fino’s videoer? Hvad sker der, når man zoomer ind på både teknik og krop på samme tid? Ud over at makro-filmene og deres lyd er æstetisk stimulerende, så sker der på baggrund af forholdet mellem krop og maskine yderligere noget.

I det univers, som skabes, er det svært at afgøre, hvad der produceres af henholdsvis menneske og maskine, og det nærbillede, som der arbejdes med, sætter selve bevægelsen i fokus. Kroppen som berører de maskinelle eller elektroniske materialer virker dominerende, og afvæbner dermed maskinernes rationelle og industrielle logik.

Sanselige afsløringer
Den distance vi ofte føler i forhold til maskiner, som omgiver os, men som vi ikke forstår, sættes på prøve, når vi tilbydes et blik ind i elektronikkens ’black box’, og dermed oplever, hvordan den autoritet og utilgængelighed, som knytter sig hertil, brydes.

Vi tages med ind i de rum, hvor lyden produceres, og indtrykket der her gives er tilgængeligt og legende. Sanserne både forkæles og bombarderes på flere niveauer og den opmærksomhed, der skabes, tages i bedste fald med ud af udstillingsrummet hos Pixel, og giver anledning til en ny sansning og refleksion omkring elektronik, instrument og krop – billede og lyd; øjne og ører.