Ny bogserie om danske samtidskunstnere

5. januar 2017

I december 2016 udkom den første udgivelse i forlaget Roulette Russes bogserie SPOR, der omhandler unge, danske samtidskunstnere. I SPOR 1 inviteres kunstner Asger Dybvad Larsen i samtale.

Den første udgivelse i bogserien SPOR omhandler samtidskunstner Asger Dybvad Larsen. Pressefoto

I december 2016 udkom den første udgivelse i forlaget Roulette Russes bogserie SPOR, der omhandler unge, danske samtidskunstnere. I SPOR 1 inviteres kunstner Asger Dybvad Larsen i samtale.

I december 2016 udkom den første udgivelse i forlaget Roulette Russes bogserie SPOR, der omhandler unge, danske samtidskunstnere. I SPOR 1 inviteres kunstner Asger Dybvad Larsen i samtale.

Bogserien SPOR giver i hver udgivelse ordet til en yngre, dansk kunstner, der står ved begyndelsen af sin karriere. I et interview fortæller kunstneren om sit værk og de tanker, han eller hun gør sig omkring sin egen kunstneriske praksis. Det er Marie Nipper og Victoria Marie Christiansen, der har talt med kunstnerne.

Første udgivelse i serien omhandler Asger Dybvad Larsen. Hans værker er en vedvarende undersøgelse af maleriet og dets materialitet. I en konstant dialog med kunsthistorien, herunder særligt efterkrigstidens minimalistiske og konceptuelle strategier, genfortolker han maleriets traditionelle materialer: lærred, pigment og blindrammer. Det gør han med udgangspunkt i en interesse for koblingen mellem det bevidste og det ubevidste i kunstskabelsen; mellem det planlagte koncept og den intuitive proces.

Asger Dybvad Larsen (f. 1990) bor og arbejder i Aarhus og studerer på Det Jyske Kunstakademi, hvorfra han tager afgang i sommeren 2017.

Kilde: Roulette Russe

Fakta

SPOR 1 Asger Dybvad Larsen Roulette Russe, 2016 100 sider Bogen kan købes her