Ny lektor på Det Jyske Kunstakademi

22. november 2018

Rikke Hansen er fra årsskiftet ansat som lektor i Kunsthistorie- og teori.

Rikke Hansen. Foto: Zoe Zhang Bing

Rikke Hansen er fra årsskiftet ansat som lektor i Kunsthistorie- og teori.

Rikke Hansen er fra årsskiftet ansat som lektor i Kunsthistorie- og teori.

Den nye lektor har en solid faglig ballast med i bagagen til sin nye stilling. Hun har tidligere undervist i kunstteori i London bl.a. på Goldsmiths College og The Cass – The Sir John Cass School of Art, Architecture and Design ved London Metropolitan University.

Rikke Hansen er desuden en kendt stemme på Kunsten.nu, hvor hun i en årrække har optrådt som anmelder og skribent. Ligeledes har hun skrevet for det britiske tidsskrift Art Monthly, været gæsteforelæser og kurateret en række udstillinger herhjemme og i udlandet.

Hun startede som billedkunststuderende på Det Jyske Kunstakademi, før hun i 1998 flyttede til London for at fortsætte sine studier. Her tog hun i 2001 en BA i Fine Art and Critical Studies på Goldsmiths og i 2003 en MA i Aesthetics and Art Theory på centre for Research for Modern European Philosophy ved Middlesex University.

Rikke Hansen udtaler om ansættelsen:

”Jeg har altid haft et ønske om at vende tilbage til Det Jyske Kunstakademi. Det er et utrolig dynamisk sted, hvor man under studiet har masser af mulighed for at stille spørgsmål til kunstens rolle i samfundet. Det er præcis, hvad den kunststuderende har brug for.”

Kilde: Det Jyske Kunstakademi