Ny rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademi
Kulturministeriet har udpeget Lars Bent Petersen som ny rektor for Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Han kommer fra en stilling som rektor for Det Fynske Kunstakademi. Han er udøvende kunster og har tidligere været ansat som studieleder og prorektor på Kunstakademiet.

Lars Bent Petersen (f. 1964) kommer til stillingen med en solid ballast. Ikke alene er han udøvende kunstner – uddannet netop fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 1992 – med en position indenfor den konceptuelt orienterede kunst, der sprang ud af 1990’ernes kunstscene. Han har også betydelig erfaring med undervisning og ledelse på kunstakademier.
I de sidste fem år har han været rektor på Det Fynske Kunstakademi, hvor han tidligere også var underviser i en periode fra 1999 til 2006. I årene 2006-2015 var han desuden studieleder på Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, hvor han var prorektor fra 2012 til 2014 og senere konstitueret rektor i 2014.
Man må derfor formode, at Lars Bent Petersen ved, hvad han går ind til. Kunstakademiet har på det seneste været genstand for stor medieopmærksomhed, som har fokuseret på krænkelsessager og bustesag, mens en nylig rapport taler om, at akademiet befinder sig i et “ledelsesmæssigt vakuum” med et uklart organisationshierarki præget af knopskydninger af nye fora, hvilket – i følge rapporten – har forårsaget et tab af beslutningskraft i organisationen. Og ikke mindst har kulturministeren luftet helt specifikke holdninger om, at uddannelsen bør nedtone den teoretiske undervisning og opgradere det håndværksmæssige. Lars Bent Petersen skal altså ikke alene styre institutionens indre linier, men desuden navigere i forhold til en øget mediebevågenhed og forskellige agendaer fra det politiske niveau.
Om ansættelsen af Lars Bent Petersen siger kulturminister Joy Mogensen:
“Lars Bent Petersen skal som rektor sikre, at Kunstakademiet først og fremmest har fokus på at uddanne kunstnere. Og så har jeg naturligvis en klar forventning om, at han tager hånd om de grundlæggende udfordringer, som den uvildige undersøgelse har belyst.”
Lars Bent Petersen siger:
“Jeg glæder mig til arbejdet og håber, at jeg med min erfaring fra området kan medvirke til, i samarbejde med de studerende, Billedkunstskolernes og Kunsthal Charlottenborgs medarbejdere, at videreudvikle en samtidig og relevant institution, der kan rumme alle de mange forskellige, ofte modsatrettede, kunstsyn, praksisser, ideologiske og metodiske tilgange samtidskunsten har. Sådan at Kunstakademiet også i fremtiden kan rumme de nødvendige diskussioner og samtaler, der skal danne grobund for, at der kan skabes den viden og de kunstværker, vi endnu ikke kan forestille os.”
Kilde: Kulturministeriet