Nye medlemmer til Statens Kunstfond
Fra årsskiftet er der vagtskifte i Statens Kunstfond. De nuværende legatudvalg takker af efter fire års arbejde, og nye medlemmer er klar til at tage over.
Fra årsskiftet er der vagtskifte i Statens Kunstfond. De nuværende legatudvalg takker af efter fire års arbejde, og nye medlemmer er klar til at tage over.
Fra årsskiftet er der vagtskifte i Statens Kunstfond. De nuværende legatudvalg takker af efter fire års arbejde, og nye medlemmer er klar til at tage over.Statens Kunstfonds repræsentantskab har udpeget 3 nye medlemmer, der kommer til at udgøre lidt over halvdelen af de nye legatudvalg for Billedkunst. Udvalget består af 5 medlemmer, og de resterende to medlemmer, der udpeges af kulturministeren, offentliggøres senere på året.
De tre nye medlemmer er:
Jeannette Ehlers – formand
Henrik Menné
Lise Skou
Det nye legatudvalg starter arbejdet fra årsskiftet.
Det er kulturministeren, som har besluttet, hvem der skal være udvalgets formand, og Jeannette Ehlers kommer ligeledes til at være medlem af Kunstfondens bestyrelse.
Fakta
Legatudvalget for Billedkunst uddeler arbejdslegater og treårige arbejdsstipendier én gang årligt efter ansøgning fra billedkunstnere. Udvalget foretager på eget initiativ løbende præmieringer og indkøb af kunstværker. De indkøbte værker bliver udlånt til offentligt tilgængelige institutioner i hele Danmark. Derudover støtter Legatudvalget for Billedkunst kunst i det offentlige rum gennem igangsættelse af stedsspecifikke kunstopgaver. Indkøbte kunstværker og projekter i det offentlige rum kan ses på voreskunst.dk. Statens Kunstfond er Danmarks største kunstfond og arbejder for at give borgere i hele landet kunstoplevelser. Kunstfonden giver penge til produktion og formidling af billedkunst, film, litteratur, musik, scenekunst, arkitektur, bl.a. til spillesteder, teaterfestivaller, forfatterarrangementer, kunst på skoler og hospitaler og skoler samt oversættelse af litteratur. Hvert år uddeler Statens Kunstfond i omegnen af 550 mio. kr. til mere end 6000 projekter eller kunstnere. Statens Kunstfond består af 54 personer, der er udpeget af kulturministeren og Statens Kunstfonds repræsentantskab. De 54 personer sidder i 12 udvalg: seks legatudvalg og fem projektstøtteudvalg samt ét samlet projektstøtte- og legatudvalg for arkitektur. Alle medlemmer af Statens Kunstfond er udpeget for en 4-årig periode.