Nye navne i Projektstøtteudvalget for Billedkunst

11. oktober 2017

En del af det nye hold til Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst er udpeget og vil besætte pladserne pr. 1. januar 2018.

Møde i Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst (2014-2017). Foto: Statens Kunstfond

En del af det nye hold til Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst er udpeget og vil besætte pladserne pr. 1. januar 2018.

En del af det nye hold til Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst er udpeget og vil besætte pladserne pr. 1. januar 2018.

Statens Kunstfonds Repræsentantskab har nu udpeget 14 af de 30 medlemmer til de kommende projektstøtteudvalg. Udvalgene tiltræder den 1. januar 2018.

Der er projektstøtteudvalg under seks af kunstfondens syv fokusområder: Arkitektur, billedkunst, kunsthåndværk og design, musik, litteratur og scenekunst.

De udpegede medlemmer til Projektstøtteudvalget for Billedkunst er gallerist Charlotte Fogh, billedkunstner og kurator Jane Jin Kaisen og billedkunstner Peter Land.

Kulturminister Mette Bock vil senere hen udpege yderligere to medlemmer til udvalget samt en formand blandt medlemmerne.

Projektstøtteudvalget for Billedkunst uddeler tilskud til projekter, der fremmer billedkunst i Danmark og dansk billedkunst i udlandet. Udvalgets puljer dækker bl.a. produktion af værker, udstillinger, formidling, ophold på residencies samt udenlandske kunstnere og kuratorers ophold i Danmark. Herudover er udvalget ansvarlig for det danske bidrag til Venedig Biennalen.

Kilde: Statens Kunstfond

Fakta

Det nuværende Projektstøtteudvalg for Billedkunst (2014-2017) består af museumsdirektør Gitte Ørskou (formand), billedkunstner Bodil Nielsen, gallerist og kurator Claus Andersen, billedkunstner Jacob Tækker og billedkunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen.