Nyt arkitektonisk vartegn til Roskilde Festival 2011
Det blev de to arkitektstuderende Victor Serrander (Stockholm) og Anders Grivi Norman (Oslo) der vandt konkurrencen om Roskilde Festivals nye opholdssted og vartegn 2011.
Det blev de to arkitektstuderende Victor Serrander (Stockholm) og Anders Grivi Norman (Oslo) der vandt konkurrencen om Roskilde Festivals nye opholdssted og vartegn 2011.
Dansk Arkitektur Center og Roskilde Festivals konkurrence Built what here, har udvalgt vinderprojektet Why don’t we do it on the stairs?. Konkurrencen gik ud på at designe et nyt opholdssted og vartegn til Roskilde Festival.
Vinderprojektet, der bliver opført på dette års kommende Roskilde Festival, består af to store ikoniske trappeformationer, som vender front mod hinanden. Fra trapperne er der udsigt over festivalens areal og Orange Scene.
Arkitekterne bag Why don’t we do it on the stairs? er begge erfarne Roskilde Festival gæster og med deres kendskab til festivalens publikum har de skabt et vartegn med base for kreativitet, afslapning, interaktion og fest på festivalen.
Vartegnet er fyldt med aktivitets-bokse, som inviterer musikere, kunstnere og festivalgæster til at bidrage til Roskilde Festivals Culture Zone.
Fakta
Konkurrence
Nyt arkitektonisk vartegn til Roskilde Festival 2011
Anders Grivi Norman, Victor Serrander
Fakta
Vinderprojektet samt andre udvalgte projekter vil indgå i en udstilling på Dansk Arkitektur Center fra 7. maj 2011.
Arkitektstuderende Victor Serrander (Stockholm) og Anders Grivi Norman (Oslo) etablerede i 2010 arkitektvirksomheden Re-Make/Re-Model i Berlin.
Dansk Arkitektur Center og Roskilde Festivals nye samarbejde i konkurrencen Build what here kombinerede muligheden for at udforske ideen om den midlertidige by, og mulitfunktionalitet sammen med unge arkitekter, designere og andre kreative fra hele verden.
Der har været massiv interesse for konkurrencen, som blev udskrevet i efteråret 2010 og 67 forskellige og inspirerende forslag fra arkitekter, kunstnere og studerende fra hele verden har været under juryens behandling.
Roskilde Festivals Culture Zone, hvor Why don’t we do it on the stairs? skal konstrueres, er base for midlertidige spektakulære installationer udviklet specifikt til årets festival.
Læs mere om vinderprojektet og andre fremhævede projekter her.