Nyt kunstprojekt sætter fokus på Udkantsdanmark

Billedkunstner Katrine Würtz Hansen og arkitekt Ina Hjorth Jacobsen sætter fokus på Udkantsdanmarks forladte bygninger i nyt kunstprojekt.

Forladte Facader, 2016. Pressefoto

Billedkunstner Katrine Würtz Hansen og arkitekt Ina Hjorth Jacobsen sætter fokus på Udkantsdanmarks forladte bygninger i nyt kunstprojekt.


info

Forladte Facader 9 jul - 31 dec 2016 Fernisering fredag 8 jul kl 16-20 Åbent 24/7 Adresse: Oddenvej 177-179 Havnebyen 4583 Sjællands Odde forladtefacader.dk

Billedkunstner Katrine Würtz Hansen og arkitekt Ina Hjorth Jacobsen sætter fokus på Udkantsdanmarks forladte bygninger i nyt kunstprojekt.  Vi ser dem overalt i landet – tomme huse og forladte facader – om det er i storby, landsby eller landområde. Men effekten af de tomme bygninger vejer tungere i små samfund. De er med til at understøtte den fortælling, som gentages i de landsdækkende medier om et Udkantsdanmark i krise.

Forladte Facader er et projekt, der gennem kunstneriske og arkitektoniske indgreb vil puste nyt liv i disse tomme huse. Projektets fokus er at ændre den stemning af forfald, der kan smitte af på et lokalområde – en stemning, der er med til at styrke fortællingen om, at yderområderne i Danmark er præget af fraflytning.

Bag Forladte Facader står arkitekt Ina Hjorth Jacobsen og kunstner Katrine Würtz Hansen. I løbet af sommeren og efteråret 2016 vil de forvandle tre tomme bygninger til tre installationsværker. Bygningerne befinder sig i henholdsvis Odsherred, Faaborg og Frederikshavn Kommune.

Fernisering i Havnebyen
Fredag den 8. juli vil det første hus stå færdigt. Det er at finde i havnebyen i Odsherred Kommune, hvor Katrine Würtz Hansen og Ina Hjorth Jacobsen har fået tilladelse til at skabe en facadeudsmykning på adressen Oddenvej 177-179 – en af de første bygninger, du ser, hvis du skal igennem byen. Grundet fugtskade er bygningen ubeboelig, og det er uvist, hvad der skal ske med den på sigt. Det betyder, at indgrebet og udsmykningen af bygningens facade er midlertidig.

Du kan læse mere om hele projektet her.

Kilde: Forladte Facader