Nyt udstillingsrum i København
GIG Studio er et nyt udstillingsrum på den danske kunstscene, dedikeret til samtidskunsten.
GIG Studio er et nyt udstillingsrum på den danske kunstscene, dedikeret til samtidskunsten.
En af grundstenen bag initiativet til Green Is Gold Studio (GIG Studio) er at give Danmark en ny udstillingsplatform, som kan give plads til og tør vise kunst, som ellers har svært ved at finde rum i den etablerede kunstverden.
Grunden hertil kan være at selve kunstværkerne ikke er lige til at hænge på en væg, eller kunstneren selv er måske uddannet fra udlandet og derfor ikke en ‘sikker’ investering for gallerierne.
GIG Studio er et kunstnerdrevet, non-profit udstillingsrum og kan derfor tage chancen ved at vise kunst, som befinder sig uden for den kommercielle kunstverden.
GIG Studio vil i den nærmeste fremtid udvikle et artist in residence program med efterfølgende udstillinger.
Fakta
GIG Studio blev dannet i efteråret 2011 af Ditte Knus Tønnesen (f. 1982) og Amalie Bønnelycke Lunøe (f. 1981), begge uddannet fra The Glasgow School of Art.