Øjeblikket mellem erindring og drøm

Handlingen i Alena Zhandarovas fotoserie fra 2011, der vises i Århus Kunstbygning, udspiller sig udelukkende i rum, som har eller har haft en stor betydning for kunstneren. Alle værker fremstår som selvportrætter, og ved første øjekast synes det, at rummene bruges som scene for den unge fotografs selvbeskuende optræden.

Ungpigeromantik
Fotografierne emmer af sødt duftende ungpigeromantik, som understreges af billedernes farveholdning og kunstnerens egen optræden, enten i humoristiske eller akavede stillinger, eller ved at være dybt optaget af egne tanker og dagdrømmeri.
 
Fortiden (i form af erindringen om stedet) og fremtiden (iklædt dagdrømmen) er altså  manifesteret i billederne. Alligevel formår Zhandarova at opbygge et flerdimensionelt spændingsfelt i hvert eneste værk, hvis usynlige udstrækninger synes at samles i et fælles skæringspunkt: det nuværende øjeblik.

Midt imellem handlingsforløbets yderpunkter
I fotografiet Each evening has its own silence står Alena Zhandarova med lukkede øjne, vendt direkte mod beskueren. Det ser ud, som om hun er ved at prøve kjoler, som hun finder i klædeskabet, og som hun én efter én lægger på sengen bagefter. Hun står bomstille, midt imellem klædeskab og seng, midt imellem et handlingsforløbs yderpunker, som peger på et før og et efter.

Tingene i rummet virker omgærdet med kunstnerens personlige minder, som således peger på fortiden. Hun selv ligner én, der, forklædt som brud, drømmer sig ud i fremtiden.
 
Behersker rummet
Hun har klippet lidt af tylgardinet og sat det på hovedet som et brudeslør, og bliver dermed delvis ét med rummets indretning. Her skaber hun yderligere et spændingsfelt, hvor hun bevæger sig på tværs af rummets dimensioner. Et greb hun anvender, tydeligvis fordi vi ikke kan beherske tiden, men derimod rummet.  
 
Værkets titel hentyder i sig selv til en uafbrudt gentagende begivenhed, modsat den stoiske ro kunstneren selv udstråler i værket.

 
Modsatrettede kræfter
Den konsekvente brug af referencer til før og efter, til erindring og forventning, til historien og fremtiden i både de fysiske og mentale rum, genfindes mere eller mindre i alle værker.

Således befinder fotokunstneren sig i værket The past create the future in the present midt imellem to tidsretninger, på dørtærsklen mellem to værelser, mellem det der har fundet sted og det der skal komme.

Som beskuer aner man lidt af en uvis fremtid igennem døråbningen. Vores blik ind i spejlet levner, lig med vores egen hukommelse, et både fragmenteret og krakeleret syn tilbage i tiden.
 
Der er en tilsyneladende konflikt mellem titel og indhold i værket Her lover was the naked king. Fordybet i sig selv sidder hun med hvid ansigtsmaske og halvvådt hår. Måske i forventning om det første møde med sin elsker?
 
Ordstillingen i titlen Go there I do not know where bring that I don’t know what peger i sig selv på, at tidsforløbet er en illusion. Selv bryder kunstneren alle rummets uskrevne regler i sit gamle klasseværelse fra grundskolen, ved at gå i spagat hen over kateteret iført neongrønne isskøjter.

Afbalancerede rammer
Århus Kunstbygning skaber fint afbalancerede rammer for udstillingen. Det til lejligheden ombyggede udstillingsrum er stort nok til, at værkerne frit kan udfolde sig for beskueren, men ikke for stort, således at fotografiernes intime atmosfære fint kan komme til udtryk.

Her er intet, der virker forstyrrende for oplevelsen, også til trods for, at udstillingen ligger i et gennemgangslokale til de øvrige udstillinger.

Alena Zhandarova begyndte sit kunstneriske virke med denne serie selvportrætter, hvori hun konsekvent udnytter fotografimediets iboende tidslighed samt dets narrative muligheder. Det lykkes hende med kompetent tyngde, gennem intelligent lethed og munter poesi i billedsproget, at formidle sine personlige, men for os beskuere ret væsentlige livserfaringer.