Øko-orakel midt på Enghavevej

Den nye udstillingsplatform Voices of Pythia åbnede efter corona-nedlukningen velkomment med kunstnerkollektivet Myceliums kapitalismekritiske taleperformance midt i gaderummet på Vesterbro i København.En lille gruppe mennesker har allerede samlet sig mellem en beværtning og en shawarmabar på Enghavevej på Vesterbro. De står rundt om et sort tæppe og to stole placeret foran en grå gitterport i et lille indhak i gaden. Hele tre fotografer er også mødt op. En af dem med sit kamera på stativ. ”Hvad skal der ske her?,” spørger en forbipasserende velklædt kvinde med sin hund. ”Jeg er bare nysgerrig”, smiler hun og går videre, da jeg forklarer hende, at vi venter på en performance.

Efter mange måneders corona-nedlukning er folk forståeligt nok sultne efter at opleve kunst også ude i byrummet. Vi, der er samlet rundt om tæppet og stolene, den interimistiske og demokratiske scene, er blevet udstyret med særlige Voices of Pythia mundbind. De er hvide med navnet i rød skrift.

Voices of Pythia er en ny udstillingsplatform relateret til udstillingsplatformen Office of Emergency, der er initieret af billedkunstner, kurator og forfatter Signe Vad og billedkunstner Nanna Gro Henningsen med det formål at italesætte og diskutere samtidens store kriser.

Levende døde

Så sker der pludselig noget. Tre personer er på vej ned ad Enghavevej hen imod os. De er kutteklædte og ligner alle tre manden med leen. Da de er nået helt hen til stolene på tæppet, sætter to af dem sig ned med ryggen mod hinanden, mens den tredje stiller sig bag dem, efter at han har kastet lidt vand på de to på stolene. Ved siden af stolene står også et par krukker med vand, som de to siddende tager til sig.

Nu tager den tredje bag de to andre en notesbog frem og begynder at læse sin tale op. Han taler om døden og om livet, om mellemrummet mellem de to sfærer og om en transformationsproces, en cyklus, lyder det som om. For det er er ind imellem svært at høre, hvad der bliver sagt pga. larmen fra trafikken. Men budskabet når igennem. Det er en tale, der udtrykker kritik af den kristne kultur og kapitalismen.

De to på stolene har taget hætterne af deres hoveder, så vi for alvor kan se deres ansigter, og at deres hovedskaller er dækket af et ler-materiale. De ligner ikke bare manden med leen, men zombier, levende døde. Mens den tredje bag dem taler videre, begynder de at ælte leret på deres hoveder med mere ler og vand. De forsøger at samle leret på deres hoveder, så de til sidst smelter sammen som et par siamesiske tvillinger. Et par unge, smarte piger på cykler stopper nu op på cykelstien og lytter og kigger med store øjne.

Nekrobiosis

Det er kunstnerkollektivet Mycelium, der består af en gruppe anonyme kunstnere, som står bag dagens tale-performance på Enghavevej, og gruppen har taget udgangspunkt i naturbegrebet nekrobiosis. Det er den proces, der finder sted i puppen, når larvens væv opløser sig og reorganiserer sig til noget andet.

Med afsæt i dette begreb kritiserer Mycelium den kristne religion, der lover evigt liv, ligesom det kapitalistiske forbrugersamfund vil sælge os produkter, der lover os instant evigt liv på dåse.
Nekrobiose-cyklussen fordrer som modsætning hertil, at noget må dø, for at noget nyt kan begynde. Myceliums tale-performance åbner således på en baggrund af endnu en lang corona-tavshedsperiode med en kraftig kritik af samtiden, men peger også på trods mod nye bæredygtige processer og strukturer.

Som Signe Vad fyndigt formulerer det til mig efter performancens afslutning:

”Vi beskæftiger os meget med fremtiden, uden at det er sci-fi, for vi står nu ved en skillevej, ved en tærskel. Vi er ved at ødelægge planeten, så vi kan enten lade som ingenting, gå i krig, slås om resterne og destruere alt andet liv på planeten – eller vi kan bruge tærsklen til at ændre vores vej bort fra de fejl, vi har gjort i det 20. og 21 århundrede. Derfor har vi inviteret folk til at holde taler. For kunsten kan give nye ideer og forestillinger og udvide vores fantasirum. Teoretikeren Fredric Jameson siger for eksempel, “it’s easier to imagine an end to the world than an end to capitalism”. Med andre ord: vi har brug for originale indslag, hvis vi skal forestille os anderledes strukturer. Derfor har Nanna Gro Henningsen og jeg inviteret utopiske orakelkunstnere til at holde tale på fortovet midt i hverdagsområdet, hvor folk kommer forbi ”.

Med en slags speakers corner-tilgang har Voices of Pythia altså inviteret i alt 16 forskellige kunstnere til at performe deres samtidskritik og visioner for fremtiden. Pythia var oprindelig navnet på de kvinder, der gennem 900 år agerede som orakler i Delphi. De talte oftest de herskende magters ideer om verden og fremtiden imod.

På samme måde agerer Mycelium-kunstnerne performative orakler med spådomme og håb om fremtiden her på Enghavevej en helt almindelig torsdag.

Mange tilfældigt forbipasserende stopper op, overraskede, nogle lidt frygtsomme, men de fleste mest nysgerrige over at se tre kutteklædte personer udføre rituelle handlinger med vand og ler i byrummet. Et sanseligt billede på ikke bare corona -puppetilstanden, men også på de døde strukturer, der har været med til at skabe samtidens kriser.