Økonomiske signaler i Sverige
Nu begynder finanskrisen også at kradse på den svenske kunstscene. Udstillingsstedet Signal udsender krisevarsel.

Nu begynder finanskrisen også at kradse på den svenske kunstscene. Udstillingsstedet Signal udsender krisevarsel.
info
2009 bliver sandsynligvis det sidste år for udstillingsstedet Signal i Malmö. De har ikke fået bevilget deres basisstøtte, og derfor proklamerer de nu deres egen lukning.
Sådan var finansieringen
Signal blev tidligere delvist finansieret af virksomhedsstøtte fra den svenske stats kulturråd, Malmö kulturudvalg og Regionen Skånes kulturudvalg. Derforuden har Signal modtaget langsigtede projektmidler og fondsmidler.
Men nu er basisfinansieringen altså væk og Signal klarer sig kun igennem 2009, fordi stedet har et overskud fra projektet Parallell Historia, som blev afviklet i 2008.
Hvorfor burde Signal overleve?
Ifølge Signal selv har de arbejdet for at drive en langsigtet professionel virksomhed med et gennemtænkt kunstnerisk indhold.
Signal har fungeret som udstillingssted for samtidsorienteret kunst i 10 år og har i alle årene haft mange store nationale samt internationale kunstnere i huset. Signal er en informationskanal og platform for mødet mellem internationale kuratorer og kunstnere bosat i Malmö-regionen, men også mellem internationale besøgende og institutioner.
Fakta
Tidligere signal
Tidligere har Signal blandt andet vist udstillinger med Tallervo Kalleinen og Oliver Kochta-Kalleinens Complaint Choir og haft samarbejdsprojekter med blandt andre udstillingsstedet Sparwasser i Berlin, som i sin tid var støttet af Statens KunstfondsInternationale Billedkunstudvalg.
I 2006 var Signal også en del af ÅMX (Århus Malmö Exchange Programme): På Signal og i rum46 i Århus var der etableret læsegrupper foruden udstillinger og video-screenings. Rooseum i Malmö husede under arrangementet en udstilling med kunstnere fra Århus, mens svenske kunstneres værker blev udstillet i rum46 og vist i ARoS - Århus Kunstmuseums biograf.