Om lidt er kaffen klar
Der er lige dele alvor og humor, når Chris Johanson og Misaki Kawai laver kunst om de nære samfundsmæssige forhold.
Der er lige dele alvor og humor, når Chris Johanson og Misaki Kawai laver kunst om de nære samfundsmæssige forhold.
Livet er fyldt medtrivielle ritualer, dagene er oftest ens, og vi rider tankeløst med påstrømmen. På Malmö Konsthall vises der i øjeblikket to udstillinger, der bådevrænger og griner af hverdagens små nødvendigheder, og udstiller det modernemenneskes dovenskab og manglende engagement i verdenen udenfor privaten.
Fra tid til anden haralle mennesker brug for et wake up call. Det leverer Chris Johanson i form afbittersøde refleksioner over livets store og små begivenheder. Det er humor medalvor og drømme med virkelighed, som han selv beskriver sin udstilling ”AlrightAlright”.
Mellem det spirituelle og autonome
Chris Johanson erautodidakt kunstner og har siden ungdommen været del af streetart-, skate-,hippie- og punkmiljøer. Udstillingen er bygget op omkring 10 træinstallationeri forskellige farver og udformninger, 12 tegninger og 16 malerier samt en kæmpepyramideinstallation.
[Billede:2, left]Alle værkerne er lavet af genbrugsmateriale som enkommentar til Vestens tendens til overforbrug og hang til materialisme. En delaf materialerne er fra området omkring hans atelier i Portland, andet er fundeti Malmø. Udover at hente inspiration fra forskellige mere eller mindre autonomemiljøer, dyrker Chris Johansons særligt det spirituelle i sine nyere værker.Ind i mellem bliver symbolikken for tung, ligesom fred-på-jorden-mentalitetentager lidt for meget fokus.
Chris Johansons værkervirker bedst, når de tør at være spydige i deres formsprog. Som når han kalderet af sine værker ”Clear to Me” og i et andet skriver: ”I am very emotional, Iam told that it is my genes”.
Ikaros
Chris Johanson mestimponerende værk er en kæmpe pyramideinstallation bygget af flere hundredepaller med en gul lysende sol af træ på toppen, som man kan få lov at gåigennem. Det giver fine mindelser om Ikarosmyten, og hvad der sker, nårmennesket forsøger at undslippe sin skæbne.
Der efterlades i hvert afChris Johansons værker en helt bestemt holdning, et bestemt blik, men det er optil beskueren at digte videre og tage stilling.
Gennemført barnligt
Det er helt umuligt atagere voksen på Misaki Kawais udstilling ”Big Bubble”. Kunstneren har bygget entotalinstallation med fire forskellige indgange, der bærer navnene ’misswindy’, ’miss sunshine’, ’food’, ’wet and wild’.
I midten er et hvidt rum, hvorder projiceres små simple animationer på de nøgne vægge, mens der spilles enmelodi som både irriterer og fascinerer. I midten af dette rum er der så enstation med fire sofapuder, hvor man kan sætte sig ind – ikke for at slappe af,da ens øjne umuligt kan få hvile.
Ved to af indgangene er der yderligere tostore installationer – én forestiller en kæmpe pinkfarvet hund, den anden enflirtende kvinde med et sæt gigantiske bryster.
Det farverige univers afunderlige gennemgående karaktererer og sjove lyde indbyder til, at man slipperalle tøjler og drøner gennem det vanvittige landskab. Det er gennemført barnligtog afspejles i totalinstallationens linjer, der mimer tegneteknikken, kaldetheta-uma, som betyder ’dårlig teknik med godt resultat’.
Forføreren Misaki
Forførelse handler om, atman tvinges til at se det, man ikke vidste, at man ville se. Ens syn afspores,og man mister glimtvis både kontakt og tilknytning til virkeligheden. MisakiKawais bruger denne teknik til at sløre de indbyggede modsætningsforhold, derer i hendes værker, og dermed snyder hun sit publikum.
Hun bruger et banaltkunstnerisk udtryk til at snakke om seriøse emner som magt, identitet ogseksualitet, hvilket bliver tydeligt, når man bruger tid på at læse og føle sigind på værkerne.
At tænke sig om
”Alright Alright” og ”BigBubble” er beviser på, at hverdagen som udgangspunkt ikke behøver at værekedelig. Samtidig peger kunstnerne på, at vi skal holde for øje, hvad det er,vi tager for givet. At vi i højere grad skal være bevidste om de personlige oggenerelle konsekvenser vores livsførelse afføder – om det så er i forhold tilvores medmennesker eller i et bredere samfundsmæssigt perspektiv.
Fakta
Udstilling
Alright Alright + Big Bubble
10 sep 2011 27 nov 2011
Misaki Kawai, Chris Johansen
Malmö Konsthall Se kort og tider
Fakta
Misaki Kawai er født i 1978 i Osaka, Japan. Hun er uddannet fra Kyoto College of Art i 1999. Samtidig med udstillingen i Malmö Konsthall udstiller Misaki Kawai på Galleri Loyal, Malmö, ligesom hun skabte en skaterampe til Malmö Festivalen 19. – 26. august 2011 samt et kunstprojekt til et boligområde i Malmö i samarbejde med en række skolebørn. Siden 2002 har Misaki Kawai haft soloudstillinger i hele verden. Hun bor og arbejder i Osaka og i New York.
Chris Johanson er født i 1968 i San Francisco, Californien. Chris Johanson har ingen formel kunstnerisk uddannelse, men har deltaget i gruppeudstillinger og haft soloudstillinger siden 1990. Chris Johanson fik sit kunstneriske gennembrud, da han deltog i Whitney Biennalen, New York i 2002. Chris Johanson bor og arbejder i Portland, Oregon.