Open call til international biennale

30. januar 2017

Unge, danske kunstnere under 40 år kan nu ansøge om at blive optaget på den internationale, turnerende biennale for samtidskunst – JCE Biennalen. Værker af de otte danske kunstnere, der bliver udvalgt, vil blive vist på ni internationale udstillingssteder i Europa.

Udstillingsview fra JCE Biennalens udstilling 2015-17 i Kunstbygningen i Vrå. Pressefoto

Unge, danske kunstnere under 40 år kan nu ansøge om at blive optaget på den internationale, turnerende biennale for samtidskunst – JCE Biennalen. Værker af de otte danske kunstnere, der bliver udvalgt, vil blive vist på ni internationale udstillingssteder i Europa.

Unge, danske kunstnere under 40 år kan nu ansøge om at blive optaget på den internationale, turnerende biennale for samtidskunst – JCE Biennalen. Værker af de otte danske kunstnere, der bliver udvalgt, vil blive vist på ni internationale udstillingssteder i Europa.

JCE Biennalen er blevet vist hvert andet år siden 2000 og turnerer rundt i ni europæiske lande. Hvert af de ni lande er repræsenteret med otte kunstnere, som det enkelte land udvælger. Betydelige internationale museer og kunsthaller er med, bl.a. Fait Gallery i Brno, Tjekkiet, Amadeo Cardoso Museet i Amarente, Portugal, og Villa Olmo i Como, Italien.

I Danmark er det Kunstbygningen i Vrå – Engelundsamlingen, der står for udvælgelsen af de otte danske kunstnere samt visningen af biennalen her i landet.

De udvalgte kunstnere har samtidig mulighed for at indgå i en særudstilling, som bliver vist på det progressive udstillingssted Hangar 18 i Bruxelles. En international jury med betydelige repræsentanter fra den internationale kunstverden udvælger de kunstnere fra biennalen, der skal vises på særudstillingen.

Den danske jury består denne gang af Anna Krogh (museumsinspektør på Brandts), Judith Schwarzbart (rektor for Det Jyske Kunstakademi), Torben Zenth (redaktør og ejer af Kopenhagen Art Institute), Amalie Jakobsen (billedkunstner), Søren Elgaard (billedkunstner og formand for Vrå-udstillingen) samt Henrik Godsk (billedkunstner og kunstnerisk leder hos Kunstbygningen i Vrå – Engelundsamlingen).

I 2015 blev kunstnerne Ditte Knus Tønnesen, Valérie Collart, Amalie Jakobsen, Astrid Myntekær, Christine Overvad Hansen, Nanna Riis Andersen, Johanne Skovbo Lasgaard og Dan Stockholm udvalgt til at repræsentere Danmark på JCE Biennalen 2015-17. Flere af dem har siden gjort sig bemærket på den danske, såvel som den internationale, kunstscene.

Kilde: Kunstbygningen i Vrå

Fakta

Der er ansøgningsfrist den 1. marts 2017. Læs mere om optagelseskriterierne her  Læs mere om biennalen her