Open call til performance i Den Frie Udstillingsbygning
Den Frie Udstillingsbygning afholder lige nu open call til performance-installationen Sisters Academy – The Boarding School, hvor deltagere inviteres til at gentænke undervisning og læring i en ny og mere sanselig retning.

“Hvordan kan vi undersøge og udvikle en ny form for sanselig undervisning og læring, og kan vi gennem dette transformere uddannelsessystemet?”
Det er ét af de spørgsmål, man som gæsteunderviser, gæsteresearcher eller besøgende kunstner kan undersøge under performancen Sisters Academy – The Boarding School, som finder sted i Den Frie Udstillingsbygning fra den 19. september til den 18. oktober i år.
The Boarding School vil udfolde sig som en interaktiv kostskole med rum til fordybelse. Et ophold kan vare alt fra 48 timer til fire uger, og løbende bliver data og materialer indsamlet til et arkiv. Kostskolen har til formål at udforske nye former for sanselig viden ved at undersøge idéen om en potentiel fremtidig verden, som Sisters Academy kalder Sensuous Society – en verden, hvor den æstetiske dimension er i centrum.
Sisters Academy inviterer i denne forbindelse til open call og søger gæsteundervisere, researchere og kunstnere til performancen. Hvis man ønsker at deltage, sendes en motiveret ansøgning på 500 ord til sistershope@sistershope.dk senest den 15. maj 2017. Læs nærmere om ansøgningsproceduren og optagelseskriterierne her
Kilde: Den Frie
Fakta
Performancegruppen Sisters Hope, skaberne af projektet Sisters Academy, har base i København, men rummer også en stor international skare af performere og kreative fra forskellige baggrunde. Sisters Hope trækker i deres virke på immersion, inddragelse og intervention og skaber manifestationer, der har til formål at demokratisere og udfolde en æstetisk dimension særligt i uddannelsesregi. Sisters Academy – The Boarding School finder sted i Den Frie Udstillingsbygning fra den 19. september til den 18. oktober 2017. Projektet er vinder af Udstillingsprisen Vision 2016. Læs vores interview med Gry Worre Hallberg, leder af Sisters Hope, i forbindelse med tildelingen af Udstillingsprisen Vision 2016 her