Ovartaci på Venedig Biennalen
Når Venedig Biennalen åbner 23. april er Ovartaci repræsenteret på biennalens hovedudstilling The Milk of Dreams.
Når Venedig Biennalen åbner 23. april er Ovartaci repræsenteret på biennalens hovedudstilling The Milk of Dreams.
info
Når Venedig Biennalen åbner 23. april er Ovartaci repræsenteret på biennalens hovedudstilling The Milk of Dreams.
Den aarhusianske outsiderkunstner har fået fornyet opmærksomhed de seneste år, og nu præsenteres han altså på en af de største kunstevents, den traditionsrige biennale i Venedig, der har en historie, der rækker tilbage til 1893.
Ovartaci hed egentlig Louis Marcussen, blev født i 1894 og var malersvend fra Ebeltoft. I 1923 emigrerede han til Argentina, hvor han blev psykisk syg. Hjemvendt tilbragte ham fra 1929 resten af sit liv på Psykiatrisk Hospital i Risskov frem til sin død i 1985. Gennem hele denne periode skabte han sine helt særlige kunstværker, præget af visioner og syner.
Titlen på dette års hovedudstilling, The Milk of Dreams, er hentet fra en bog af den surrealistiske kunstner Leonora Carrington (1917-2011). Italienske Cecilia Alemani er udstillingens kurator.
Hovedudstillingen fokuserer især på tre emner:
• Repræsentationen af kroppe og deres metamorfoser
• Forholdet mellem individer og teknologier
• Sammenhængen mellem kroppe og jorden
Ovartacis værker kan ses i Venedig 23. april-27. november.
Parallelt med biennalen laver Museum Ovartaci særudstillingen Ovartaci i Venedig fra maj til oktober 2022.
Kilde: Museum Ovartaci