Overgiv dig til fællesskabet!

Det er søndag. Søndag den første juli, hvilket for de fleste ikke adskiller sig meget fra andre søndage. Men i Roskilde hersker der i dag og de næste otte dage en ualmindelig festlig stemning. Ugen denne søndag indleder er undtagelsen, der som en parentetisk bemærkning vender normerne, reglerne og hverdagens rutiner på hovedet. Det er blevet tid til Roskilde Festival 2012.

Festivalen er allerede godt i gang, ja lader nærmest til at have været det længe. Solen skinner, hvilket synes til at være kommet bag på de fleste. Over alt ses sommerglade, festivallykkelige, ubekymrede og solskoldede gæster. Jeg selv har fundet mig en plads i Game City. Her, midt mellem skakspil, fodbold og playstation, finder jeg min iPod frem, for en leg skal leges, et spil skal spilles.

The MP3 Experiment
Legen, jeg nøje tæller minutter til begynder, er en interaktiv performance af den amerikanske performancekunstner Charlie Todd og går i al sin enkelthed ud på at trykke på play på et downloaded track ved navn Roskilde Festival The MP3 Experiment på det helt rigtige tidspunkt. Så det gør jeg så, præcis klokken to, ikke et sekund før ikke et sekund senere.

Efter at have trykket på play hører jeg nu en dyb mandestemme præsentere sig som Marc. Marc byder velkommen og beder mig følge de instrukser han giver mig. Marc er sympatisk. Han ligger stille ud. Beder mig lukke øjnene og trække vejret dybt gennem næsen og ud igennem munden.

Dy mig kan jeg selvfølgelig ikke. Efter to vejrtrækninger åbner jeg øjnene, for at se om jeg er den eneste som følger stemmen Marc eller om jeg deler kontroltabet med andre. Jeg får øje på tre piger over for mig.

Med høretelefoner i ørernen står de stille med lukkede øjne og trækker vejret dybt. Så får jeg øje på endnu to, så flere igen. Over det hele står folk med lukkede øjne: Ind gennem næsen og ud gennem munden trækker de vejret.

Kontroltab
Efter endnu et par sekunder mener stemmen Marc, at vi har varmet nok op. Nu går det løs. Danse skal vi nu i fællesskab, stå stille på samme tid, give et kram til en, vi ikke kender, udfordre hinanden til tommelfingerkrig, lægge os ned på jorden og lade som om vi sover. De af os som ikke ved indgangen til festivalen lagde kontrollen bag os, lægger den bag os nu.

I samlet flok
The MP3 Experiment indskriver sig i rækken af arrangementer, der finder sted i festivalens opvarmningsdage. Arrangementerne her tager alle afsæt i det involverende og det engagerende. Og involveret bliver alle vi med høretelefoner. Sammen skaber vi under ledelse af Marc et mikrofællesskab. Et fælleskab midt i festivalens makrofællesskab.

Dé som ingen høretelefoner har, dé som uvidende går forbi, stopper undrende op uden at vide hvad som foregår, uden at kende til hverken Marcs stemme eller fællesskabet imellem os, der retter os efter den.

Endnu en undtagelse
Det interessante er, at hvor man normalt lukker verden omkring sig ude med musik fra sin iPod, da er det ved at trykke på play og tage høretelefonerne på, at man med The MP3 Experiment træder indenfor i fællesskabet.

Her handler det ikke om at skabe afstand og holde en pause fra det omkringværende. I stedet handler det om at møde hinanden, om at træde et skridt nærmere personen ved din side. Således vender The MP3 Experiment normalen på hovedet, for herved at tilskrive Roskilde Festivalen endnu en undtagelse i rækken af mange.

Efter treogtyve minutter takker Marc for samarbejet. Roser vores dansetrin, vores velvillighed og ønsker os en fortsat god festival. Performancen er nået sin ende og jeg tager  hørertelefonerne af og undrer mig. Over hvor let det var at få alle os med Marc i ørerne til at rette ind på line, til at slippe kontrollen og overgive os til fællesskabet. Havde Marc ikke bedt mig om spontant at lægge mig ned på jorden, havde jeg aldrig gjort det. Det er jeg ikke typen der gør. Eller bryder mig om at gøre. Men da Marc bedte mig om det og de andre promte lagde sig, rettede jeg ind. Uden at tænke nærmere over hvorfor.

Flere fælleskaber
The MP3 Experiment har ikke været Charlie Todds eneste bidrag til festivalens More Than Music program.

Ligeledes inviterede den amerikanske kunstner til at tage del i fællesskabet ved badesøen, hvor en fest i balkjoler og gallatøj mandag løb af stablen under navnet Black Tie Beach.

Endelig er en talerstol i Dream City blevet opstillet. Værket her opfordrer, som værkets titel Say Something Nice afslører, til at lade pæne ord og kærlige statements lyde ud over festivalpladsens mange telte.