På sporet af den cirkulære tid

Det handler om tid i Ulrik Heltofts fascinerende installation 1848/1954/2060 – and other specimens. På elegant vis udnytter han båndsløjfer, cirkelbevægelser og gentagelser til at nedbryde den normale tidsopfattelse.

Videokunst på gammeldags filmspoler
I det store dunkle kælderrum under Århus Kunstbygning står tre knitrende filmapparater og skyder uendelige sort/hvide filmstråler mod hver deres væg.

Filmstrimlerne i apparaterne løber i sløjfer gennem et sindrigt mekanisk system, så de hverken har slutning eller begyndelse, men gentages igen og igen og igen.

2060
I den ene film går en mand rundt i en stor cirkel i et fladt landskab. Solen kaster hans skygge mod den flade jord, og mens han bevæger sig rundt i cirklen, bevæger skyggen sig rundt om hans krop.

Manden går rundt og skyggen går rundt om ham, igen og igen og igen.

1954
I den anden film står en mand ved siden af en mur bemalet med lodrette og vandrette streger. Det stramme mønster begynder at gå i opløsning, det forvrænges, trækkes og strækkes.

Men da filmen hverken har begyndelse eller slutning, vender den tilbage til manden og muren og de lodrette og vandrette streger igen og igen og igen.

1848
I den tredje film går en mand rundt i smalle minegange, mens han slår mod klippevæggen med en hakke. Filmen krydsklipper til et åbent, bjergrigt landskab, hvor samme mand kravler rundt mellem klipperne. Han skubber til en bunke sten og smider et spil kort op i vinden.

I den uendelige film vil manden hakke i klippen, skubbe til bunken af sten og kaste kortene op i lufter igen og igen og igen.

Menings- og betydningstømning
Uden en slutning eller begyndelse forsvinder muligheden for at organisere filmenes scener til forståelige handlinger. I stedet for handling er der kun gentagelsen indtil alle tegn og billeder er tømt for indhold.

Skyggen, der løber rundt om den gående mand, de lodrette og vandrette streger, der forvrænges, kortene, der blæser væk i vinden, vil normalt være tegn, der bærer mening og betydning, men overladt til den evige gentagelse bliver de bare meningsløse ophobninger af billeder.

Ud af linjen
På vej ned af trappen til kælderen under Kunstbygningen bevæger vi os ud af vores normale lineære tid, der organiserer alt mellem yderpunkterne Begyndelse og Slutning. Den korte historie er, at vi fødes, lever og dør – that’s it!

Det er en skræmmende tanke, men det er den lineære tid, der sætter os i stand til at organisere vores erindringer, så vi kan forstå os selv og verden omkring os. Uden den vil vi ikke kunne reflektere over vores egen situation.

Ind i cirklen
Ved foden af trappen træder vi ind i filmenes cirkulære tid, hvor begreberne Begyndelse og Slutning ikke eksisterer. Dernede er der ingen for-, nu- eller fremtid, der er kun gentagelse på gentagelse på gentagelse. Filmens mænd er, er og er – that’s it!

Og det er måske endnu mere skræmmende end tanken om, at vi skal dø.