På toppen af operaen

Det er efterhånden en sædvane, at kulturbygninger skal pakkes ind i spektakulær arkitektur. Her adskiller operahuset i Oslo sig ikke. Til gengæld indgår arkitekturen i en helstøbt sammenhæng mellem dets funktion som kulturel højborg og som offentligt rum. Resultatet er et hus, som i selve sin form råber på at blive brugt.

Samarbejde med billedkunstnere
Som i København er operahuset i Oslo også spækket med billedkunst. Men i Oslo er billedkunsten i langt højere grad tænkt som en integreret del af selve bygningen.
Det umiddelbart mest vellykkede kunstprojekt er udført af de norske billedkunstnere Jorunn Sannes, Kalle Grude og Kristian Blystad i samarbejde med bygningens arkitekter Snøhetta.

19.000 m2 marmor
Pladsen foran operahuset fortsætter i én sammenhængende marmorflade op af bygningens tag i forskellige niveauer. Dette gør det muligt for offentligheden at indtage bygningen på gåben lige fra vandkanten til selve toppen af bygningen. Det står dermed én frit for at vælge den måde, man har lyst til at bruge operahuset. Ikke kun til at opleve alverdens operadivaer, men i lige så høj grad til at spendere en dag i det fri.

Frit valg
Man kan altså selv vælge den sociale identitet man har lyst til at iføre sig i mødet med bygningen: Enten som almindelig borger på spadseretur en solrig lørdag eftermiddag eller som højkulturel forbruger. Og det er jo ikke så dårligt!