Paneldebatter om samtidskunst

Århus Kunstbygning lægger i april hus til to debatter om henholdsvis kunst i det offentlige rum og formidling & markedsføring af kunst.

Århus Kunstbygning lægger i april hus til to debatter om henholdsvis kunst i det offentlige rum og formidling & markedsføring af kunst.


info

Debatterne finder sted i Århus Kunstbygning onsdagene 15. og 22. april kl. 19:30.
Debatterne er gratis, når der er indløst billet til Kunstbygningen. Billetten inkluderer desuden én øl eller vand pr. person.

C-SAM, Center for samtidskunst og Århus Kunstbygning inviterer alle interesserede til to paneldebatter om samtidskunst.
Moderator ved begge debatter er KUNSTEN.NUs redaktør Matthias Hvass Borello.

Kunst i det offentlige rum
Den første debat kommer til at dreje sig om den offentlige kunstneriske manifestation, fx udtrykt som street art, happening, event, interventionskunst eller kunstaktioner – om hvorfor den markerer sig så stærkt lige nu og sætter sig selv på den kulturelle og kunstpolitiske dagsorden.

Udgangspunkt for debatten er panelets deltagere, som alle er udøvende kunstnere, der producerer værker og betydninger i det offentlige rum. Kunstnerne fortæller om deres motivation i forhold til at blande sig i debatten i det offentlige rum og hvilke strategier de arbejder ud fra.

Markedsføring og formidling af samtidskunst
Anden paneldebat handler om den formidling og markedsføring af kunstprojekter, som kunstere og insitutioner bruger meget tid og ressourcer på.
Markedsføring og formidling hænger tæt sammen, når man vil nå publikum gennem ofte smalle udstillinger af samtidskunst og det er nødvendigt at være opfindsom for at være synlig.

Repræsentanter fra forskellige udstillingssteder og museer præsenterer deres syn på markedsføring og formidling, og herudfra debatterer de forskellige muligheder og holdninger, som de hver især møder i deres hverdag med samtidskunst.


Fakta

Debat

15 apr 2009 22 apr 2009

Kunsthal Aarhus Se kort og tider

Fakta

Paneldeltagerne er:

Kunst i det offentlige rum, onsdag 15. april
- Karoline H. Larsen, kunstner
- Mads Peter Laursen, kunstner
- Thorbjørn Reuter Christiansen, kunstner og kurator
- Marianne Jørgensen, kunstner
- Parfyme, kunstnergruppe

Formidling og markedsføring af kunst, onsdag 22. april:
- Ane Hejlskov Larsen, lektor, mag. art. i Kunsthistorie
- Christiane Finsen, museumsinspektør, Esbjerg Kunstmuseum
- repræsentanter fra rum 46, udstillingssted
- repræsentanter fra Spanien 19C, udstillingssted
- Karin Hindsbo, leder af Århus Kunstbygning

Moderator ved begge debatter:
Matthias Hvass Borello, cand. mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling, redaktør på KUNSTEN.NU.