Pernille Bøggild om sin udstilling Lange udsigter på Gudhjem Museum

Ud af oprydningen af sine forældres hjem på Bornholm voksede en installation af krystallinske papobjekter. Pernille Bøggild er lige nu udstillingsaktuel på Gudhjem Museum.

Fortæl lidt om din udstilling Lange udsigter på Gudhjem Museum:

Det er en skulpturudstilling, hvor jeg som billedkunstner har arbejdet med ”at oversætte”
oprydningen i mine forældres hjem på Bornholm til objekter af pap og malertape.

Intentionen er at skabe et nyt fysisk og mentalt landskab. Hvis man sammenligner objekterne med sprog, kan udstillingen måske opleves som en ny sproglig syntaks, en ny morfologi. Som beskuer kan man træde ind i landskabet og reflektere over sit livs position, egne minder og så videre.

Værkerne er sammensatte, sammenklistrede, skrøbelige. Tydelig tape og lim er et vigtigt spor i udstillingen. Ved første øjekast består den af krystallinske papobjekter – samt lidt møblement fra hjemmet: et bord, en stol, et tæppe, en tom billedramme.

Kigger man nærmere, udfordres den formelle geometri. Objekterne tilter, bliver skæve, får underlige udposninger og strittende spidser.
Nogle er ophængt lige over gulvet. Min fars badekåbe, min mors silketørklæde og ternede skjorte, stuens malerier er skåret op og vokser sammen med objekterne.

I arbejdsprocessen er der opstået forsteninger, blandt andet af blomsterne fra min mors begravelse, som er støbt i gips og beton.

Der vises også to stop-motion-film. Begge film integrerer min krop med objekter i udstillingen.

Hvorfor har det været vigtigt for dig at lave denne udstilling, som jo virker ret personlig?

For det første synes jeg, at der er kunstnerisk potentiale i det hjemlige, det almindelige, som vi alle møder i vores liv. Jeg valgte at tage fat på oprydningen af mine forældres hjem, sorgen og opgøret, fordi der var noget på spil. Det gjorde ondt.

Det er måske banalt, men det var interessant for mig som kunstner, om det var muligt at oversætte det til et mentalt, kunstnerisk landskab.

Når jeg laver kunst, sker der altid en bevægelse fra det planlagte og bevidste til det ubevidste.
Det er i det ubevidste, at objekterne opstår. Det har også handlet om at turde vælge det banale og tro på det undervejs.

Arbejdet startede med, at jeg lavede en rumlig trekant i pap, et tetraeder, som er med i gruppen af platoniske legemer. Udstillingens objekter er således også en slags legemer.

I udstillingens to stop-motion-film vokser min krop sammen med to af disse legemer. Jeg er interesseret i forholdet mellem objekt og krop, både det skalamæssige forhold, men også det forhold, at objektet bliver en del af vores krop.

Se flere billeder fra udstillingen nedenfor: