Photobook Week Aarhus fejrer fotobogen
International fotobogs-festival stiller skarpt på fotobogens historie. Det foregår på Arkitektskolen i Aarhus.
International fotobogs-festival stiller skarpt på fotobogens historie. Det foregår på Arkitektskolen i Aarhus.
info
Kontakt: info@photobookweek.org
For andet år i træk løber den aarhusianske fotobogs-festival Photobook Week Aarhus af stablen. Festivalen er den eneste af sin art i Danmark og hylder fotobogen som medie for kunstnerisk udtryk.
Et internationalt perspektiv
Årets festivalprogram rummer særudstillinger af fotobøger og zines fra Stillehavsområdet og lande som Brasilien, Japan, Irland, Finland og de øvrige nordiske lande. På programmet findes også en række forskellige talks af internationale eksperter og aktører om arkitektur, fotografi, fotobogen som medie og narrative rumligheder.
Udstillinger og talks suppleres af en fremvisning af tusindvis af fotobøger fra gallerier, forlæggere og institutioner verden over.
Dummy Doctoring Workshop
På årets festival finder man også en udstilling af arkivmaterialer, der dokumenterer den danske fotograf Keld Helmer-Petersens og hans arbejdsproces bag skabelsen af hans sidste fotobog Black Light. Ligeledes springer udvalget af nyere japanske fotobøger og zines i øjnene på dette års festival-program.
En genganger fra sidste års Photobook Week Aarhus er dog Dummy Doctoring Workshop. En workshop, hvor fotografer har mulighed for at præsentere deres fotobog-dummies til et panel af internationale eksperter og få råd og feedback på dem.
Fakta
Fotofestival
Photobook Week Aarhus
8 okt 2015 10 okt 2015
Arkitektskolen Aarhus Se kort og tider
Fakta
Photobook Week Aarhus afholdes på Arkitektskolen Aarhus’ bibliotek og er et samarbejde mellem Galleri Image, Arkitektskolen Aarhus og Det Jyske Kunstakademi. Hovedkurator er Moritz Neumüller.
Photobook Week Aarhus er støttet af: Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje, Handelsgartner Harry Opstrups Fond, Nationalbankens Jubilæumsfond samt Österreichische Botschaft.