Pistoler, pølser og vildt i porcelæn

Naturens kultur
Igennem hele sit kunstneriske virke har den amerikanske kunstner Mark Dion interesseret sig for, hvordan mennesket forholder sig til naturen. I udstillingen Concerning Hunting undersøger han det igennem jægernes visuelle kultur. Dion ser jagten som et udtryk for det, han kalder ‘naturens kultur’.

"Jagtkulturen er interessant, fordi den er et arkaisk udtryk for forholdet mellem kultur og natur. En af de store myter omkring naturen er, at den er en egen enhed, der gør, som den gør helt af sig selv – uafhængigt af kulturen. Faktisk håndteres og disciplineres naturen jo først og fremmest af menneske og samfund. På mange måder anerkender jægerne, hvad der længe har været en social realitet: At kultur er baseret på en dramatisk kontrol over naturen. Jægerne har altid set sig selv som del af den kontrol og er meget bevidste om den", forklarer Dion.

Kærlighed til dyr og glæden ved at dræbe
Betyder det, at du arbejder ud fra en sympati for jagtkulturen?

"Det var vigtigt for mig at lave en udstilling, der ikke er for eller imod jagt, men som iscenesætter jagtens kompleksitet. Jægere har stor viden og kærlighed til dyr og natur, og samtidig er deres praksis baseret på en særlig glæde ved at dræbe. Det kontrastforhold tror jeg, mange mennesker har svært ved at takle. Der er utrolig mange eksistentielle kontraster bundet op i jagtkulturen, og det gør det til et meget inspirerende territorium for mig.

Udstillingen handler ikke om min holdning til jagt. Den handler om at lave et rum, der kan hjælpe folk med selv at tage stilling til jagtkulturen. Jeg har dog en idé om, at mange har det ligesom mig: Man respekterer jagten, men samtidig er man utryg ved praksissen", pointerer Dion.

Jagtkulturens stereotyper
Du har blandt andet bygget og dekoreret fem store jagtskjul, som er meget forskellige. Hvilke historier kan du fortælle i disse rum?

"Jægerne har en utrolig rig visuel kultur knyttet til deres praksis, og jagtskjulene er indrettet med ting og sager, der repræsenterer, hvad man kunne kalde fem arketyper af jægere. De forskellige jægertyper, som jeg har valgt, leger med stereotyperne. De spiller på typer, man kan genkende, men som også er så groft formulerede, at de er komiske", siger Dion.

Hvilken rolle spiller humoren?

"Udstillingen er afhængig af humor og har indbygget mange af jagtkulturens egne vittigheder.

Klasse spiller en enorm rolle indenfor jagt, og den klasseforskel vises også i jagtskjulene. Der, hvor jeg kommer fra, er det de fattigste mennesker, der jager, hvorimod det i Storbritannien typisk er overklassen. Humoren i jagten er derfor også stærkt afhængig af, hvilken klasse, der jager. Da udstillingen åbnede i Østrig, var der en af jægerne, der jokede med, at når en østrigsk jæger falder ud af sit jagtskjul, så får hans Mercedes en bule.

Selv om jagtkulturen er basal og instinktet et fællesmenneskeligt træk, så ændrer tilgangen til jagt sig, alt efter hvor du befinder dig", forklarer Dion.

"Jeg har det ikke godt med grupper, der er kønsligt definerede, fordi de fungerer ekskluderende. Det højeste jagtskjul The Slob (Den sjuskede jægers jagtskjul, red.) er et meget stereotypt manderum. Denne jæger sammenligner det at jage vildt med det at nedlægge kvinder. Stemningen i dette rum er ret ubehagelig, og den fungerer som et eksempel på min utilpashed ved, at jagtkulturen ofte bliver til en form for mandeklub. Selv om fotoinstallationen Men and Game også viser fotografier af kvindelige jægere, så mener jeg dog stadig, at jagten hovedsagelig er en mandlig tradition."

Plads til publikum
Så hvilken oplevelse ønsker du at give publikum?

"Da udstillingen åbnede i Østrig blev The Glutton (Den madglade jægers jagtskjul, red.) invaderet af jægere. De satte sig ned og spiste alle pølserne og drak noget af vinen. Det var meget spontant, og selv om enkelte ting gik i stykker, synes jeg, at det var tegn på udstillingens succes. Der blev bygget bro til et helt andet publikum end det, der normalt går på udstilling.

Udstillingen giver forhåbentlig folk rum til at gå på opdagelse i jagten og et redskab til at forholde sig til jagtkulturen. Efter min mening skal samtidskunsten ikke præsentere en faktaliste. Publikum skal ikke gå fra udstillingen med følelsen af at være oplyst af et bestemt budskab. Det skal helst være muligt at gå hjem med en meget bredere følelse, der giver plads til det uafklarede og komplekse. Udstillingen handler om jagt, men det er også en etnografisk undersøgelse af mennesket og dets adfærd og forestillinger om jagt og natur", afslutter Dion.