Politisk og kunstnerisk

Border Crossing er en tematisk udstilling, der berører samtidens migrationsproblemer i film- og videoværker af seks internationale billedkunstnere. Udstillingen stiller de – i vestlige øjne – ømtålelige spørgsmål: Er bevægelsesfrihed en menneskeret? Og hvordan hænger vores tro på frihed for individet sammen med vores kriminalisering af migranten?

Væsentlige spørgsmål
På udstillingen stilles relevante spørgsmål, som også er aktuelle i en dansk kontekst. Sweiziske Ursula Biemanns videosamling Sahara Cronicles dokumenterer, hvordan EU’s grænsepolitik har fatale konsekvenser for flygtninge i en række afrikanske lande, hvor det tidligere var muligt at rejse frit. Det er et interessant kunstnerisk projekt, hvis ærinde er at sætte fokus på de nye grænser og geografier, der opstår ud af politiske interesser. Det er et værk, som giver os et anderledes billede af “grænseløse Europa”.

Samme tema får fint medspil hos Aernout Mik, der udstiller de absurde følger, som frygten for ‘Den fremmede’ har for vores vestlige verden. I dokumentariske klip stiller Mik spørgsmålene: Hvilke midler tager myndighederne i brug for at garantere borgernes sikkerhed? Og er det ikke netop disse midler, som paradoksalt nok er ansvarlig for at skabe endnu mere frygt? Er vi blevet slaver af vores egen frygt for immigration?

Værker med bid
Udstillingen tematiserer også de tragiske følger i forbindelse med øget migration. Som i værket The Cloud af Alfredo Jaar, hvor vi mindes de tusinder af mennesker, der har mistet livet i forsøget på at krydse grænsen mellem Mexico og USA.

Eller som i Isaac Juliens visuelt smukke værk Western Union: Small Boats, hvor billeder af druknede mennesker, skyllet op på stranden, står i skærende kontrast til filmens storslåede billeder af havet.

Guido van der Werves værk skiller sig ud ved sin næsten abstrakte behandling af udstillingens tema. En person vandrer over det tilfrossede Baltiske Hav. I hælene på ham sejler en isbryder.

Set i lyset af udstillingens migrationsproblematik bliver værket med det lille menneske over for det enorme skib, der forfølger ham, til et humoristisk billede på myndighedernes til tider absurde og overdrevne foranstaltninger sat i værk for at forhindre flygtningestrømme.

Alle tre kunstnere underholder med smukke billeder, men værkerne mister aldrig biddet.

Når kunst ændrer verden
Chen Chieh-jens sort/hvide og enkle Empire’s Borders I står i skærende relief til de meget visuelt lækre billeder i nogle af de andre videoer på udstillingen. Filmen undersøger og viser de diskriminerende samtaler visumansøgere bliver underkastet i Taiwan. Og skulle nogen være i tvivl om den politiske kunsts muligheder for at gøre en forskel, er dette et eksempel på et værk, som affødte så stor debat, at det førte til reelle ændringer i Taiwans visumpolitik.

Udstillingen stiller relevante og væsentlige spørgsmål. Det politiske tema i værkerne er klart, men fortælles ikke med løftet pegefinger. I stedet ligger den under overfladen – indhyllet i storslåede billeder hos Isaac Julien, fortalt med saglighed hos Ursula Biemann, med følelse hos Chen Chieh-jen og Alfredo Jaar, med uhygge hos Aernout Mik og med humor hos Guido van der Werve.

Nok forholder alle værkerne sig til migrationsproblematikken, men de glemmer aldrig, at de også er kunst. Udstillingen kræver tid. Det er store spørgsmål, den beskæftiger sig med, men den visuelle side lever til fulde op til det tunge politiske indhold.