Harry Gamboa Jr. – portræt af en L.A kunstner

The shock that such extreme measures of power would be utilized against American citizens of Mexican descent to counter the increasing social and political awareness of my peers caused me to reflect on my lack of documentary imagery to illustrate what I had witnessed to be an absolute atrocity against a nonviolent group of youth.¹

Citatet er af kunstneren Harry Gamboa Jr., der fortæller om de bizarre hændelser, han var vidne til under en protestdemonstration i 1971 mod det, ifølge Harry Gamboa Jr., “politisk motiverede mord” på Ruben Salazar. En Chicano journalist, der blev dræbt året forinden i en demonstration, som var fredelig i sin karakter, men som udviklede sig dramatisk og endte med at butikker blev smadret, mange demonstranter blev arresteret, og nogle dræbt.

Ordet Chicano er historisk set et nedsættende udtryk, der er blevet brugt af velstillede amerikanere med mexicansk oprindelse til at beskrive andre med samme oprindelse men med lavere social status. Mennesker, der på baggrund af denne stereotypisering har været en usynlig minoritet i USA gennem årtier.

Harry Gamboa Jr. er selv Chicano og er vokset op i East Los Angeles. Et område, der på grund af en anden socioøkonomisk sfære er segregeret fra resten af den famøse by. Som en reaktion på den stigende diskriminering mod Chicanos tog Harry Gamboa Jr., ligesom mange andre fra Chicano-samfundet, del i den voksende Chicanobevægelse i 60’erne og 70’erne. Chicanobevægelsen kæmpede for at reclaime ordet Chicano i ønsket om at være selvbestemmende i forhold til dets betydning. Gennem en anden dialog omkring Chicanos ville de skabe en balance i magtfordelingen og en ret til en social, politisk og kulturel identitet.

ASCO og Virtual Vérité
I 1972 var Harry Gamboa Jr. medstifter af kunstnergruppen ASCO, hvis navn betyder væmmelse og måske kunne ses som kritisk kommentar til den politiske situation efter 1968. ASCO bestod foruden Harry Gamboa Jr. af kunstnerne Gronk, Patssi Valdez, and Willie Herrón III, der alle, på den ene eller anden måde, har taget del i Chicano bevægelsen. Gennem fotografi, tekst og massemediernes manipulationsteknikker skabte ASCO såkaldte “No Movies”. Film, der var eksisterende og på samme tid ikke-eksisterende.

After watching a film, I remember just a fleeting moment, and it always costs multimillions of dollars to make them, so why go through all that trouble? We decided to just shoot the single image that everyone is going to remember. We called these “No Movies”²

Som Harry Gamboa Jr. beskriver i det ovenstående citat, så opstod konceptet bag “No Movie” som en reaktion på de absurd dyre filmproduktioner i Hollywood. En industri, hvor Chicanos ikke var eller er repræsenteret. ASCO ønskede derfor at skabe enkelte selviscenesættende scener, der skulle afvise de kulturelle myter, der herskede omkring Chicanos, og dertil vise, at nye kunstformer kunne åbne op for andre stemmer i samtidskunsten.

Op gennem 80’erne og 90’erne fortsatte Harry Gamboa Jr. med at invitere kunstnere og andre kulturproducenter til at tage del i kollektive produktioner, som han dokumenterede gennem fotografiet. Og i 2005 grundlagde Harry Gamboa Jr. Virtual Vérité, en international performance trop, der især er kendt for deres “Fotonovella”. En præsentationsform, der traditionelt set er populærkulturelle grafiske og fotografiske noveller fra 1950’erne.

På samme vis som “No Movie” gøres der i “Fotonovella” brug af virkemidler såsom selviscenesættelse, androgynitet, seksualisering, overdrivelse og ironi som virkemidler til at pointere problematikkerne omkring økonomisk velstandsforskel og kulturelle implosioner.

“Chicano Male Unbonded”
I started the car, turned on the radio and the first thing that went on was an announcement from the news that says to be on the lookout for a Chicano male; he’s dangerous.³

Udtalelsen inspirerede Harry Gamboa Jr. til at gå direkte imod det stærkt kritiske mediebillede af Chicanomænd i USA. I 1991 begyndte Harry Gamboa Jr. derfor at gå rundt i L.A.’s gader ved mørkets frembrud for at fotografere og portrættere Chicanomænd.

Et par skinnende lædersko får blikket til at vandre op til to arme over kors, en nedadvendt mundvig og et blik skjult bag mørke solbriller. Rodolfo Acuña vil måske i manges øjne ligne en kølig gangsterboss, man ikke vil møde på en øde parkeringsplads i L.A. Men hvis man ser nærmere efter og læser beskrivelsen under billedet, finder man ud af at Rodolfo Acuña er professor i historie ved CSU Northridge og stifter af CSUN’s afdeling for Chicano studier. Det er vores tendens til at stereotypisere og reducere mennesker til tegn, der gør, at Rodolfo Acuña bliver anset for at være en gangster frem for en intellektuel professor. Vi ønsker ikke nødvendigvis at kategorisere og stigmatisere andre mennesker, men gør det ofte, fordi vi har fået dikteret hele livet, at der er noget der hedder dem og os.

Ifølge UCLA professor og curator Chon A. Noriega så handler Gamboa Jr.’s portrætter ikke blot om at give et modsvar: “Hvad serien opnår, er ikke at give dig den korrekte definition af Chicano mænd, men at give dig næsten hundrede svar på det”.⁴

Hvert portræt er hver sin fortælling og svar. Og på den måde visualiserer Harry Gamboa Jr. realiteten for at bryde med den klichéfyldte fremstilling og negative propaganda, Chicanos er udsat for. Han forsøger at forstyrre den forudfattede forestilling og spørger, hvad er det, du egentlig kigger på?

The whole series relates to men who in some way have made an impression on me(…) It’s all very personal. People who have somehow influenced me through their actions, their behavior, through their work. Some of the men I’ve actually witnessed doing some kind of heroic act or some action that reasserts a particular element of Chicano culture but, in the end, I’d have to say the overriding connection with all the men is that I’ve seen them [assert] their integrity in the face of difficult circumstances and for them to emerge even stronger.⁵

Alle Harry Gamboa Jr.’s portrætter er sort/hvide, skudt i mørke og i den samme stilling og vinkel. Chicanomændene er del af en gruppe, der altid har måttet kigge ned. På Harry Gamboa Jr.’s fotografier gør de det modsatte: De kigger direkte ud på beskueren og opfordrer beskueren til at tage stilling – og på dén måde åbne op for dialogen omkring race og identitet. Ifølge Harry Gamboa Jr. er kunsten en måde, Chicanos kan forsvare sig på i den kamp, der altid vil være der så længe, de ikke er en del af majoriteten. Harry Gamboa Jr. er på den måde med til at give Chicanos deres historie tilbage; en historie, de er blevet frataget, og som er blevet formet af andre.

The Sixth Expanse
Et af Harry Gamboa Jr.’s seneste projekter hedder The Sixth Expanse og er lavet i forbindelse med den 18 måneder lange nedrivning af den ikoniske bro, 6th Street Bridge i Los Angeles.

Harry Gamboa Jr. har med The Sixth Expanse ønsket at skabe en reaktion på nedrivningen, idet den er et resultat af den stigende gentrificering, der sker i L.A. En gentrificering, der med tiden vil få store omkostninger for samfundets nederste lag.

I The Sixth Expanse deltager mere end 50 kunstnere og performances, og der ses tydelige referencer til Harry Gamboa Jr.’s tidligere værker, hvilket især fremhæves ved, at forholdet mellem individ, gruppe og recession – og ikke mindst tabet af et fælles rum i USA – er omdrejningspunktet.