Q&A: Remmen Fondens Kunstpris: Og de nominerede er…

…Kirsten Astrup, Asger Harbou Gjerdevik, Mathias & Mathias og Marie Munk & Stine Deja. Vi har taget en snak med talenterne om deres praksis, deres værker og deres tanker om at være yngre kunstner anno 2019.

Remmen Fondens Kunstpris uddeles 23. maj ved åbningen af Art Week til en ung kunstner, “som kan og vil noget helt særligt på den danske kunstscene”. Men hvad vil årets unge nominerede egentlig? Hvad optager dem, og hvilken rolle ser de kunsten spille i dag og i fremtiden?

Kirsten Astrup

Forestil dig, at du møder en person, som aldrig før har stiftet bekendtskab med din kunst – hvordan vil du forklare din praksis?

“Jeg arbejder hovedsageligt med musikalsk forførende filmkabareter, der portrætterer det danske velfærdssamfund i forandring. Det foregår oftest i en kærlig undergangsstemning præget af tung makeup, opera og synthpop, hvilket mit værk Urolige hjerte er et eksempel på. Værket blev vist som soloudstilling på Museet for Samtidskunst i 2018 og blev også fremført som performancekabaret på Roskilde Festival samme år. Jeg samarbejder i øvrigt meget med Maria Bordorff, og for nyligt er vi officielt blevet en duo. Vi arbejder lige nu på en soloudstilling til Munchmuseet i Oslo.”

Hvordan er det at være yngre kunstner i 2019?

“Jeg synes, det er skønt at være billedkunstner – jeg har nogle helt fantastiske kolleger, som jeg holder utrolig meget af! Men derudover er det jo for de allerfleste en ret fattig og prekær affære at lave kunst – måske særligt hvis man arbejder med mindre salgbare medier. Derfor er tilskud og legater fra fonde helt afgørende for de fleste kunstnere i dag. Ikke mindst fordi mange kunstinstitutioner ikke har mulighed for at udbetale honorarer, der tilsvarer kunstnerens arbejdsmængde i forbindelse med udstillinger.”

Kan du beskrive din proces fra idé til færdigt værk?

“Det er altid lyden, der igangsætter et værk for mig. Allerede i forbindelse med research- og interviewfasen går jeg i gang med at komponere musik. Derfor har jeg ret tidligt i processen en række numre, der danner grundlag for hele filmkabareten. Samtidig begynder jeg – inspireret af researchmaterialet – at se mine venner, bekendte og kolleger for mig i alle mulige roller og sammenhænge, og så sker der efterhånden mange ting på én gang. Både kunstnerisk og rent praktisk. Men det første er altid lyden!”

Hvilken rolle mener du, at kunsten spiller i vores samfund i dag? Og hvilken rolle burde den spille?

“Jeg tror, at mange tænker, at underholdende kunst ikke kan være kritisk. Men sådan er det ikke med kabareten – og sådan var det heller ikke i 1920’erne og 30’ernes tyske kabaretmiljøer, hvor de karikerede den gryende nazisme. Dengang fyrede folk den jo af, fordi de så, at alting var på vej i den gale retning. Måske er der nogle lighedstræk mellem den tid og vores? I Vesten er vore dages problemer måske bare endnu ikke alvorlige nok, til at vi virkelig forstår det? Jeg kan imidlertid ikke se mig selv i øjnene, hvis ikke jeg forsøger at påvirke nogle af de diskurser, jeg synes er ødelæggende for samfundet. Ellers bliver kunsten meningsløs for mig.”

Mathias & Mathias

Forestil jer, at I møder en person, som ikke har stiftet bekendtskab med jeres kunst – hvordan vil I forklare jeres praksis?

“Vi skaber rumlige fortællinger. En blandet landhandel af skulptur, tidsbaserede medier og skrift. Vi arbejder typisk ud fra et forlæg – en eller flere karakterer, som vi lader kunsten filtrere igennem. Karaktererne finder vi i litteraturen eller i den offentlige debat. Ofte vil vores værker tage udgangspunkt i kunsthistorien eller steder, hvor kunst og den øvrige virkelighed krydser klinger.”

Hvordan er det at være yngre kunstner i 2019?

“‘Yngre kunstner’ er et definitionsspørgsmål. Det er ikke et parameter, vi ser os selv ud fra. Dertil ser vi hverken os selv som aspirerende eller etablerede kunstnere. Det kommer nok af, at vi er en kunstnerduo, som består af to forskellige personer med forskellige baggrunde og erfaringsrammer, der har slået pjalterne sammen. Nuvel, vi er unge, men vi er to hoveder, der tænker sammen. I vores tosomhed mener vi både, at vi sprænger rammer for alderstænkning såvel som for den vanlige opfattelse af subjektet.”

Kan I beskrive jeres proces fra idé til færdigt værk?

“Da vi som kunstnerduo er to, er dialog selvsagt udgangspunktet for al vores fælles arbejde. Vi starter som regel med at tale om omgivelser og kontekst for det specifikke projekt, gerne på en cafe eller andet offentligt sted. Herefter taler vi om løst og fast, hvilket leder til yderligere associationer. På omkring dette tidspunkt begynder der ofte at tegne sig en fælles interesse, som bliver vores forlæg. Tekst spiller også en stor rolle i vores praksis, og skrivning er en måde, hvorpå vi kan samle vores personlige tanker som et fælles tænkende hoved. Da vi ikke har fælles atelier eller bor i samme by for tiden, er selve produktionen gerne en lidt interimistisk affære, hvor vi låner et sted eller laver det i vores eget hjem.”

Hvilken rolle mener I, at kunsten spiller i vores samfund i dag? Og hvilken rolle burde den spille?

“Kunsten er desværre hårdt marginaliseret og udskammet som en interesse for den såkaldte elite. Der er en generel mangel på kunst i debatten og offentligheden, hvilket vi tematiserer i vores praksis, fordi vi tror på kunsten som en essentiel medspiller i et velfungerende samfund. At tænke æstetisk bør ikke kun være forbeholdt fritiden og oplevelsesøkonomiske sammenhænge. Derimod bør kunstens særlige logik kunne bruges som et kontrapunkt til den daglige snusfornuft og rationalitet. En mere dynamisk kunstrationalitetsdialektik ville kunne vende samfundet til det bedre, tror vi.”

Marie Munk & Stine Deja

Forestil jer, at I møder en person, som ikke tidligere har stiftet bekendtskab med jeres kunst – hvordan vil I forklare jeres praksis?

“I vores fælles praksis er vi meget optaget af samfundets udvikling, moderne/teknologiske tendenser og absurditeter. Vi laver totalinstallationer, skulpturer og videoer ud fra research-baserede koncepter med henblik på at drage publikum ind i en alternativ virkelighed, der provokerer, overrasker og udfordrer folks normalopfattelse. Vores hensigt er at skabe æstetiske, anderledes og meningsfyldte oplevelser, der undrer og giver stof til eftertanke.”

Hvordan er det at være yngre kunstner i 2019?

“Det er virkelig spændende! Der er et utal af forskellige platforme og dermed uendelig mange muligheder for at vise vores værker, vores work in progress og så videre.
Vi har begge opholdt os meget i England og ved derfor, hvor privilegeret det er, at man som yngre kunstner i Danmark kan få opbakning fra Statens Kunstfond og andre institutioner. Men til tider kan det selvfølgelig være svært at få det hele til at hænge sammen. Især når man laver værker, der ikke er decideret ’salgbare’.”

Kan I beskrive jeres proces fra idé til færdigt værk?

“Vores projekter bliver ofte til med udgangspunkt i noget, vi finder interessant i en samfundsudvikling. Først researcher vi, og derefter pingponger vi ideer frem og tilbage, indtil vi har noget at gå videre med. Koncept er vigtigt for os, så vi arbejder meget på at få det enkelte værk til at spille sammen med helheden. Nogle gange tager det utroligt lang tid at nå i mål, og andre gange går det overraskende let. Det er meget forskelligt.”

Hvilken rolle mener I, at kunsten spiller i vores samfund i dag? Og hvilken rolle burde den spille?

“Kunstens betydning i vores samfund er enorm – især fordi vi lever i en politisk ekstrem og turbulent tid, hvor internettet konstant udfordrer vores forestillinger om hvad, der er op og ned. Her er det vigtigt, at kunsten fungerer som en slags vagthund, der skubber til vores billede af verden og får os til at zoome ind på og tage stilling til det, der er relevant og virkelig betyder noget.”

Asger Harbou Gjerdevik

Forestil dig, at du møder en person, som ikke har stiftet bekendtskab med din kunst – hvordan vil du forklare din praksis?

“Jeg arbejder i grænselandet mellem det figurative og det abstrakte med forskellige klassiske medier, heriblandt maleri, skulptur, tegning og tryk. Nogle af mine værker er meget konkrete, men jeg interesserer mig overordnet meget for det processuelle, fordi jeg kan godt lide, at et værk får lov til at udvikle sig i uforudsete retninger i den periode, hvor det bliver til. Jeg arbejder meget fra værk til værk og fra udstilling til udstilling. Men hvis jeg skal pege på noget, der går igen i min praksis, så er det en interesse for oplysning og sammensmeltning mellem ting, der som udgangspunkt er uforenelige.”

Hvordan er det at være yngre kunstner i 2019?

“Jeg synes, det er spændende! Nu har jeg jo ikke prøvet andet, så jeg ved for eksempel ikke, om det er anderledes at være ung kunstner nu, end det var tidligere. Det kan selvfølgelig være udfordrende økonomisk, og jeg har da haft svære perioder. Men det handler meget om at begrænse sine udgifter og arbejde ud fra de muligheder, man har til rådighed. Man er jo uafhængig og kan i princippet arbejde derhjemme med blyant og papir. Det handler om at indordne sig og huske, at der er behov for det, vi laver.”

Kan du beskrive din proces fra idé til færdigt værk?

“Det kommer meget an på projektet. I mit nuværende projekt Driving Home for Christmas på Gl. Strand har jeg taget meget udgangspunkt i selve udstillingsrummet og ønsket om at lave noget, jeg selv havde lyst til. Jeg havde nogle skitser og idéer fra start, blandt andet ville jeg gerne lave store skulpturer, der tager udgangspunkt i et objekt, der fordeles som øer i lokalet. Og så ville jeg gerne lave malerier. Men undervejs i processen sker der altid en hel masse, der ændrer alting. Nye muligheder opstår, nyt materiale dukker op. Der kan nå at ske en masse uforudset på det år, en udstilling som Driving Home for Christmas tager at lave. Men det er svært at beskrive en typisk proces, fordi det er så forskelligt fra gang til gang for mig.”

Hvilken rolle mener du, at kunsten spiller i vores samfund i dag? Og hvilken rolle burde den spille?

“Jeg synes, at kunsten spiller en vigtig rolle i vores samfund – som en kommentar til tendenser og et værktøj til at forstå, hvor vi er, og hvad der sker omkring os. Jeg synes, det er vigtigt med en fri grænsesøgende kunst, der udfordrer tidens normer og tendenser. Kunst, der gør tingene på en ny måde eller tør pege på alt det, der måske ellers bliver fortiet. Og der er ikke kun én måde at gøre det på. Der er ikke én bestemt genre, en stil, et udtryk eller en agenda, der er den rigtige. Der er og bør være plads, at et bredt spektrum af meninger og holdninger kommer til udtryk gennem kunsten.”