Randi Jørgensen og Katrine Malinovski på MOGADISHNI AAR

Ananas – nu som totalinstallation
Kunstnerduoen Randi og Katrine har gjort ananassen til centrum for deres udstilling på MOGADISHNI AAR. Udstillingen mimer en ananasfabrik og undervejs føres man igennem sydfrugtens overraskende kulturhistorie og optrædener i samfundslivet. Et udsædvanligt tema, der nok med garanti vil udvide beskuerens horisont på dette område, om ananassen.

Fra dyrebar til ordinær
Ananassen er en fejret frugt og har stået som symbol på rigdom, gæstfrihed og eksotisk ekstravagance indtil den blev tilgængelig i et hvert supermarkeds køledisk og på konserves. Engang kunne man således leje en ananas til at pryde sit hjem ved særlige lejligheder, og i Skotland kan man finde Dunmore Castle, et slot fra 1761 med tag som en kæmpe ananas. Netop dette bygningsværk var afsæt for udstillingen for kunstnerduoen, der bekender stor interesse for figurativ arkitektur. I nyere tid optræder ananassen i kulørte drinks og på Hawaii-pizzaen som mindre gloriøs exotica. Bindingen til Sydhavet og Hawaii er ikke helt naturlig, idet frugten oprindeligt kommer fra Sydamerika og først i nyere tid er indført til dyrkning på Hawaii. Det stopper dog ikke billederne med tropesol og palmeskygge på Sydhavsøen, der følger den i populærkulturen. Med denne historie følger dog også de store og mere tvivlsomme anliggender kolonialismen og storkapitalismen, der har stået for ananassens udbredelse.

Hawaii på Katrinebjergvej
På udstillingen med den appetitlige titel SUPER SWEET – TWISTEE TREAT – 16 FLAVOURS – IT’S A WORLD IN IT SELF flyttes dette farverige emne ind i Katrinebjergvejs gamle småindustribygninger. Det sker i en totalinstallation med elementer af en ananasfabrik, suppleret med forskellige ananasrelaterede objekter. Der er således både kontor og produktionsafdeling med et kørende transportbånd. En stor ananas er udstillingens totem stående midt i rummet. Ligesom mange andre af objekterne er den lavet af udskårne og malede træplader, der giver et tydeligt modelpræg, men uden industriel finish. En billedserie af ananassen kører på en lille skærm og viser de utallige og utænkelige former ananassen viser sig i. Allerdybest inde i udstillingen kan man bag en mur af papkasser se ind i et Hawaii-tableau i sin fulde glans. Kunstnerne har tidligere arbejdet med denne diorama-form, der her illustrerer de forestillinger, som ananasfabrikken producerer.

Det er i bedste forstand en Bacardi-udstilling, der anvender det festlige og farverige og har blik for de mere obskure fortællinger og referencer. Hvad der gør det godt er, at det forenes med konceptuel stringens. De får fortalt en masse og gør det på en seværdig måde, ganske enkelt. Også spillet med rummets funktionalitet er interessant med elementer fra industri i galleriet. Insinueres der en parallel, eller hvad? Et par gange er der måske taget et objekt for meget med (hvad skal Svampefirkant Bob?), men helhedsindtrykket er virkelig fint og overbevisende. Hvor en af postmodernismens klassiske arkitekturbøger hedder Learning From Las Vegas kunne denne udstilling have undertitlen Learning from Honolulu, eller måske mere præcist fra the Dunmore.