Rensdyr for en dag
Muligheden for at udfolde ens indre flokdyr byder sig, når det finske kunstnerkollektiv Other Spaces gæster Aarhus i april.
Muligheden for at udfolde ens indre flokdyr byder sig, når det finske kunstnerkollektiv Other Spaces gæster Aarhus i april.
I Reindeer Safari deltager publikum efter en grundig introduktion i en fælles vandretur på nogle timer, hvor de sammen følger rensdyrenes flok- og adfærdsmønstre – dog på 2 ben. Da rensdyr er stille dyr, betyder det at man ikke må tale sammen under vandringen, hvilket vil give nogle udfordringer, da alle beslutninger – om fx retning og mad – skal træffes kollektivt.
I Reindeer Safari lånes dyrets blik på omgivelserne og der åbnes dermed op for en anden oplevelse og et andet perspektiv, end normalt. Reindeer Safari giver deltagerne mulighed for at reflektere over hvordan dyr og mennesker oplever og agerer i deres omgivelser. Vi kalder noget for Natur, og noget for Kultur. Men hvad er hvad? Og hvordan bruger vi vores sanser i vores hverdag?
Other Spaces er del af det officielle finske program til Biennalen i Venedig 2013, og Reindeer Safari blev i 2011 hædret som årets ”Environmental Art Piece” i Finland. Vandringen har gæstet Italien og turneret i Finland, og nu kommer turen til Danmark.
Other Spaces er inviteret af den århusianske produktionsenhed Secret Hotel.
Fakta
Happening
Reindeer Safari
6 apr 2013 7 apr 2013
Other Spaces, Secret Hotel
Fakta
Tid og sted
Mols Bjerge: Lør d. 6. april kl. 10-18 med start fra Provstskovvej 9, Bogens, Ebeltoft.
Vestereng: Søn d. 7. april kl. 10-18 med start fra Århus Firma Sport, Paludan Müllersvej 110.
Det er nok at deltage én af dagene.
Reserver plads senest d. 2. april på rensdyr@secrethotel.dk /
tlf. 50 55 62 63.
Priser og nærmere information findes her
Ekstra: forelæsning + workshop
Leder af Other Spaces, Esa Kirkkopelto, giver forelæsning om kunstnerisk forskning som et medie for forandring: ”Provisional Absolutes: Performance as a technique of reality”. Forelæsningen finder sted på Bora Bora, Valdemarsgade 1, Aarhus C mandag d. 8. april kl. 10-11, og er gratis.
I forlængelse heraf er der workshop samme dag kl.12.00-15.30 om arbejdsmetoderne bag Reindeer Safari og andre værker af Other Spaces. Alle kan deltage – workshoppen er lige relevant om man har været på vandring eller ej. Pris: 120,- (100,- hvis du har været på vandring). Reserver plads – samt frokost – på rensdyr@secrethotel.dk
Secret Hotel arbejder med tværgående scenekunst, stedsspecifikt arbejde og publikumsdeltagelse. Det primære fokusområde er at huse møder mellem forskelligartede kunstneriske udtryk, og at udvide teaterbegrebet.