Rubber Life i Senko Studio

Men hvad skal en række gummistole i galleriet?

Foto fra udstillingen. Foto: Sergei Sviatchenko.

Men hvad skal en række gummistole i galleriet?

Præmieret stol i nyt lys
Lørdag eftermiddag d. 3. marts 2007 havde Senko Studio i Viborg fernisering på en udstilling med den russiskfødte designer Boris Berlin og indehaveren af Senko Studio Sergei Sviatchenko.
Udstillingen ser umiddelbart ikke ud af meget. En række stole er opstillet i galleriet, og øverst er en stol sat op på et cafebord. Ved nærmere eftersyn er tingene imidlertid ikke helt så enkle. For det første er stolene "Non" produceret i rent gummi. Et produkt designet af Boris Berlin og Poul Christiansen fra designerfirmaet Komplot og produceret i Sverige af Källemo AB. Stolene sælges i Danmark via Thorsen Møbler i Århus.

Galleriet set fra gaden. Foto: Sergei Sviatchenko.
Galleriet set fra gaden. Foto: Sergei Sviatchenko.
Udstillingen set gennem galleriets vindue. Foto: Sergei Sviatchenko.
Udstillingen set gennem galleriets vindue. Foto: Sergei Sviatchenko.

Stolene er opstillet i et uensartet mønster i blå og rød, der vækker minder tilbage til Albert Mertz’ installationer. Stolene er ledsaget af Sergei Sviatchenkos collager, der via projektor kastes op to af galleriets vægge.

Stolen har vundet flere internationale priser og er bl.a. optaget i den permanente samling i The Museum of Modern Art i New York.

Installationen er ganske enkel men samtidig yderst effektfuld, og den viser to visuelle kunstneres innovative påfund.


Fakta

Udstilling

Rubber Life

25 mar 2007

Boris Berlin, Sergei Sviatchenko

Senko Studio Se kort og tider