Samarbejdets kunstneriske merværdi

I anledning af TRUST, der åbner under Copenhagen Art Week, har den belgiske kurator Sonia Dermience ophævet kunsthallernes oprindelige identitet til fordel for en ny med udgangspunkt i kunsthallernes arkitektur og historie.

Under TRUST er Den Frie udstillingsbygning således blevet til The Studio – et sted hvor kunstværkets skabelsesproces er i centrum, og hvor de kreative processer indtager pavillonen. Kunstforeningen GL STRAND er blevet til The Salon og danner baggrund for et borgerligt samtalerum med underlæggende toner af en defekt familieharmoni. Nikolaj Kunsthal er blevet til The Tempel og rummer tre kunstnergrupper, der med deres installationer vil undersøge forskellige former for tilbedelsesritualer og ceremonier, mens Kunsthal Charlottenborg under titlen The Palace indsamler, bearbejder og iscenesætter et bredt udvalg af forskellige genstande fra hverdagen.

Endelig vil Overgaden – Institut for Samtidskunst under titlen The Exchange sætte fokus på samarbejde og udveksling på tværs af kunstneriske praksisser, kulturer, professioner og håndværk.

Ude fra og ind
Merete Jankowski, leder af kunsthallen Overgaden, forklarer hvordan samarbejdet mellem de fem kunsthaller i år er endnu tættere end det hidtil har været:

”For os som institution og for de fire andre medvirkende institutioner, er det i virkeligheden et ret radikalt valg at lave en fællesudstilling. Vi har før samarbejdet under Copenhagen Art Festival, men dengang var det fem forskellige udstillinger. Hér er der tale om én fællesudstilling, og det er jo i virkeligheden en ret stor tillidserklæring til Sonia,” bemærker Jankowski.

Ifølge Jankowski udgør samarbejdet mellem den internationale kurator og de fem kunsthaller en oplagt lejlighed til at udfordre vores sædvanlige opfattelse af de fem kunsthaller: ”Vi vil gerne vise publikum, hvad der sker, når der kommer en kurator ind udefra og kaster et helt nyt blik på kunstinstitutionerne,” forklarer Jankowski.

Maler først og tænker bagefter
Under TRUST kan man blandt andet opleve kunst af kunstnerduoen We Are The Painters bestående af de to franskmænd Nicolas Beaumelle og Aurélien Porte. Tilsammen har de to kunstnere gjort det til en stor del af deres kreative praksis at arbejde sammen.

Beaumelle og Porte startede deres fællesskab for godt ti år siden, da de rent instinktivt begyndte deres samarbejde under et udvekslingsophold på Glasgow University: ”Til at starte med malede vi ikke på samme lærred,” forklarer Nicolas Beaumelle: ”Vi mødtes efter skolens lukketid for at male små hurtige malerier sammen.”

Efterfølgende blev de små individuelle malerier hurtigt til ét stort landskabsmaleri, da de to kunstnere for første gang gik sammen om at male et billede: ”Vi besluttede os for at male først og tænke senere” fortæller Beaumelle og forklarer hvordan de først efter at have malet sammen et godt stykke tid, besluttede sig for at danne kunstnerduoen We Are The Painters.

”Vores samarbejde er basseret på tillid. Når man arbejder sammen med andre, tør man meget mere. Efter vi er gået sammen, har vi kastet os ud i flere forskellige kunstarter som for eksempel maleri, skulptur, fotografi og video,” forklarer Beaumelle. Inden de fandt sammen havde ingen af dem før haft mod på at kaste sig ud i portrætmaleriet. ”I dag har vi lavet omkring tyve portrætter af den samme langhårede kvinde,” forklarer Beaumelle. ”Det er som om, hun er blevet en besættelse for os.”

En ny personlighed
”På det seneste er det gået op for os, at vi opfinder et nyt sprog, når vi arbejder sammen” forklarer Porte. ”Når vi går i gang med at male, ved vi aldrig, hvordan slutresultatet kommer til at se ud. Vi har aldrig besluttet os for noget på forhånd, men lader i stedet maleriet udvikle sig af sig selv.”

”For eksempel har vi altid et gammelt maleri til at ligge på gulvet i vores atalier, som vi bruger til at rengøre vores pensler på. Egenligt er det bare et gammelt maleri, som vi har købt på et marked i byen, men efter et par uger, begynder vi ofte at betragte maleriet som et selvstændigt billede.” Hermed eksemplificerer Porte, hvordan man aldrig kan vide sig helt sikker på, hvad den kunstneriske proces går ud på, eller hvor den ender.

Kunsten at veksle mellem det ene og det andet
Under udstilling på Overgaden vil man blandt andet kunne opleve værker af kunstnerne Sophie Dupont og Ebbe Stub Wittrup, som begge involverer en form for mellemmenneskelig eller kunstnerisk udveksling.

Med fotoserien Perception Figures dykker Wittrup ned i synsfortolkningens ubestemmelige forhold til rumlighed og materialitet, mens Duponts installation Heavy Light leder tankerne hen på en eksistentiel refleksion over menneskelivets grundlæggende principper og vilkår.

”Udvekslingen foregår på alle mulige niveauer og på alle muligere tidspunkter,” forklarer Wittrup. ”For mig er selve processen utrolig vigtig for den kunst man skaber, fordi alle de valg man træffer undervejs i processen, ender med at blive synlige i det endelige resultat.”

I forbindelse med fotoserien Perception Figures har Wittrup ladet sig inspirere af femten figurtegninger af den danske perceptionsforsker Edgar Rubin, som han har ladet genskabe i gips for derefter at føre figurerne tilbage til deres oprindelige todimensionelle tilstand via en fotografisk repræsentation af figurerne.

For Dupont indebærer udvekslingen indenfor den kunstneriske praksis i høj grad, at man også involverer sig i den kunst, som man ikke selv beskæftiger sig med: ”Tit kan man godt gå, og tage de ting man selv tænker på for givet, og så er det jo specielt interessant at snakke med dem, der ligger langt fra ens egen praksis,” forklarer Dupont.

Under sin performance på Overgaden vil Dupont opfordre publikum til at deltage i installationen Heavy Light, ved at lade hende sænke mod gulvet ved hjælp af jernkugler, hvorefter hendes krop vil blive aftegnet på et lærred tilført pigment.

”Ofte skaber man jo kunst ud fra det levede liv” forklarer Dupont. ”Fordi man har et behov for at stille nogle spørgsmål til livet, og fordi man ønsker at undersøge, hvad der ligger i spørgsmålene. Min proces forløber ofte sådan, at jeg skaber disse – på den eneside meget konkrete og på den anden side meget abstrakte værker, ud fra de tanker, oplevelser og følelser jeg har.”