Samtidskunst i frokostpausen
Mieke Bal udstiller på Institut for Æstetiske Fag ved Århus Universitet.

Mieke Bal udstiller på Institut for Æstetiske Fag ved Århus Universitet.
En dagligstue i kantinen
Den hollandske kulturteoretiker og videokunstner Mieke Bal udstiller videoinstallationen Nothing is Missing i kantinen på Institut for Æstetiske Fag, Århus Universitet.
Værket, der er udformet som en dagligstue, blev opstillet i denne weekenden af de to kuratorer og konstruktører Jakob Ladegaard og Peter Ole Pedersen.
Normalt er kantinen på Kasernen fyldt af lektielæsende og spisende studerende, men i den næste uge er den kun halvt fyldt – den anden halvdel er reserveret til videoinstallationen. 

Mieke Bal gæster Kasernen
Værket er opstillet i forbindelse med symposiet Confronting Universalities. Aesthetics and Politics under the Sign of Globalisation. Mieke Bal er en af gæstetalerne og vil med udgangspunkt i værket drøfte muligheden for at mennesker, på tværs af sproglige, økonomiske og familiemæssige skel, kan tale og forstå hinanden. 
Fakta
Forelæsning
Mieke Bal, præsentation af videoinstallationen Nothing is Missing
22 sep 2008 3 okt 2008
Mieke Bal
Fakta
Alle er velkomne til at besøge dagligstuen og se værket i perioden 22. september - 3. oktober fra kl. 9.00 – 17.00.
Kunstneren kommer og fortæller om værket torsdag d. 25. september kl. 15.30-17.00 i Store Sal, Bygning 1585, Langelandsgade 139. Forelæsningen er åben for alle.