Sandbads-retreat i gallerirummet

30. juni 2018

Kunstneren Fos er netop nu aktuel med soloudstillingen ‘/ˈpalɪm(p )sɛst/‘ hos Nils Stærk. Vi bringer her en billedserie af totalinstallationen, som kan opleves frem til den 27. juli.

FOS: /ˈpalɪm(p )sɛst/, installationsview. Nils Stærk, 2018. Foto: Nils Stærk

Kunstneren Fos er netop nu aktuel med soloudstillingen ‘/ˈpalɪm(p )sɛst/‘ hos Nils Stærk. Vi bringer her en billedserie af totalinstallationen, som kan opleves frem til den 27. juli.

Kunstneren FOS er netop nu aktuel med soloudstillingen /ˈpalɪm(p )sɛst/  hos Nils Stærk. Vi bringer her en billedserie af totalinstallationen, som kan opleves frem til den 27. juli.

Med arkitektoniske greb skaber FOS linjer og afgrænser rummet i udstillingen hos Nils Stærk, hvor der er fokus på sanseapparatet. Midt i galleriet er en stor konstruktion med varmt sand, som publikum kan blive begravet i for at opnå den fulde sensoriske oplevelse af udstillingen.

Udstillingen er udfoldet som en totalinstallation, hvor både gulv, vægge og loft er kunstnerisk bearbejdet og indtaget af en lang række FOS-værker, der spænder fra socialt design til skulpturelle, materielle undersøgelser og handlingsbaserede efterladenskaber.

Sandbadet iscenesættes som en behandling, hvor vi afskæres fra dagligdagens mobile enheder, stress og sansebombardement og lig et luksuriøst spaophold kan vende tilbage med fornyet energi.

I sin kunstneriske praksis bruger FOS ofte udstillingsrummet til at pege udover dets fysiske beliggenhed og normale funktion. Kunstneren ynder også gerne at arbejde relationelt med rum og skaber ofte værker, som kræver enten direkte eller symbolsk engagement fra publikum.

I denne udstilling opstår nærmest en leg mellem publikum og stedets galleriassistenter, der til lejligheden har fået nye funktioner som retreat-personale.

I /ˈpalɪm(p )sɛst/ kan man vælge at lade sin krop nedsænke i det varme sand og herved få en fornemmelse af, at krop og sand smelter sammen idet materialets tyngde og varme vil forvrænge publikums forhold til egen krop. Det er en fysisk og sensorisk oplevelse, og ideen bag er bl.a. at skubbe publikum ud til en grænse, hvor de nærmest føler, at de taber sig selv og bliver ét med materialet.

Kilde: Nils Stærk

Se billeder fra udstillingen /ˈpalɪm(p )sɛst/, som kan opleves frem til den 27. juli hos Nils Stærk, herunder: