Sex, blomster og børn

Udstillingen RobertMapplethorpe – Retrospektive hos C/O Berlin guider os igennem en lang rækkeaf Mapplethorps bedste værker, delt op i adskillige kategorier såsom Blomster,Sex, Børn, Portrætter etc.  Hans værkerbesidder en klassisk skulpturel skønhed, men hans særlige valg af motiver kunnefå de fleste til at synke en ekstra gang.

Det du ikkeforventede
Hans ambition var at skabe øjeblikke af det uventede. Atfå os til at se på et motiv på en ganske anden måde, end vi ellers ville haveset det.

Mapplethorpe tog udgangspunkt i den virkelighed som omgavham i 70ér og 80érnes New York. Han tog del i kredse af kunstnere, musikere,kendisser og homoseksuelle og havde en smag for de sadomasokistiske miljøer.

Isærsidstnævnte betød at han gentagende gange måtte forsvare sig mod beskyldningerom at beskæftige sig med pornografi og ikke kunst.

Objektet i centrum
Udover hans motivvalg er detsærlige ved Mapplethorpes virke, at han ligestiller sine motiver, om det så eren nøgen krop, en blomsteropsats eller portrætter af børn og voksne.

Hans blikfor det skulpturelle er gennemgående for alle hans fotografier. For ham er allehans motiver tydeligvis objekter, og han gør alt, hvad han kan for at man sombeskuer til hans værker bliver konfronteret med vores egen rolle som tilskuer.For hvornår er vi blot nysgerrige kunstnydere, og hvornår bliver vi til en voyeurpå kig efter næste intime øjeblik vi kan aflure.

Provokatøren med et glimt i øjet
En af udstillingens nok mest overrumplendeværker er et selvportræt af Mapplethorpe med skaftet af en læderpisk godtplantet i rumpetten. Intet er overladt til fantasien, ej heller det drilskeblik Mapplethorpe sender direkte i retning af kameralinsen.

For vist vil Mapplethorpetydeligvis provokere, men samtidig invitere os ind i hans verden. Uden filter.

Unfair udstilling
Udstillingen RobertMapplethorpe – Retrospektive hos C/O Berlin er dog ikke retfærdig vedMapplethorpe. For netop opdelingen af værker i ovennævnte kategorier striderimod det særlige ved hans måde at arbejde på: Hans insisteren på at alt erligeværdigt, og intet er tabu.

Fordrejet fokus
Når man står i et rum kun med fotografier af børn eller i etrum kun med muskuløse kroppe og stive pikke, så bliver fokus netop børn ellernøgenhed, og det er ganske enkelt ikke interessant i forhold til Mapplethorpes overordnedeambition for hans virke.

Det er synd og skam, for det grundlæggendefor Mapplethopes værker er ikke, at han har valgt at tage et foto af enblomst eller en god røv, men at disse fotos alle er taget med samme udgangspunkt: at ville skabe kunst.

Udelukkelse
Værst er dog at man har valgt at udelukke netop de værkersom skabte mest furore; Mapplethorps værker med sadomasokistisk sexscener. Deter motiver som var ugleset af den amerikanske offentlighed i 80’erne, men somnærmest er blevet mainstream i 2011.

Mapplethorpe villedet anderledes
Livet er ikke adskilt i små båse, men et stort sammensuriumaf alt. Sådan var det også for Robert Mapplethorpe.

I et tv-interview fra 80érne(som man kan se på udstillingen) fortæller Mapplethorpe at hvis det stod til ham,ville han helst sammensætte sine fotografier blandet når han udstillede, men havde en accept afat publikum ville have svært ved at få øje på hans blomsterbilleder, hvis de blevvist side om side med hans nøgenbilleder.

Det var USA dengang. Det ærgerlige på udstillingen i Berliner, at man ikke har grebet chancen for at præsentere Mapplethorpes værker, sådansom de virker stærkest– ikke adskilt i kategorier,  men i stedet udsprunget af det samme blik; Mablethorpsinteresse for den skulpturelle iscenesættelse af motivet.