Sikke nogle flotte møbler!

Med udstillingen Suburban Twilight af Rasmus Bjørn åbner det københavnske galleri DAMP nu også i Odense. Dette er i hvert fald, hvad vi blev stillet i udsigt af pressemeddelelsen, som de sendte ud inden ferniseringen lørdag 2. april.

Det var derfor en overraskelse at træde ind i en møbelbutik, hvor udstillingens malerier og installationer fremstod som tilskuere til en blanding af superlækre design- og retromøbler.

Kunstneren selv var til stede og fremstillede samarbejdet mellem galleri DAMP og Kast Furniture som en bevidst og nyskabende idé. På Deres anmelder virkede dette som en fortænkt og kunstig selvopfattelse.

Ideen om at placere kunsten i utraditionelle omgivelser kan næppe siges at være ny, men det grundlæggende problem er, at udstillingen ikke forholder sig til den kontekst, den er en del af.

Oplevelsen er snarere den samme, som når man møder tilfældig kunst på den lokale cafe.

Hvad er samtidskunst?
Hvis man overhovedet er optaget af værkerne, er det med spørgsmålet om, hvad kunst egentlig er, og om hvad som helst kan hænges op hvor som helst under denne betegnelse.

Dette spørgsmål kan være tilsigtet, men det kan også udspringe af en naturlig reaktion på noget, der præsenterer sig som nytænkende samtidskunst, men reelt fremstår som dekorationer til salg.

Dette indtryk understøttes af, at billederne fås i formaterne small, medium og large. Og med priser derefter.

En umulig udstilling at anmelde
Kløften mellem præsentationen af udstillingen og oplevelsen af den gør det både svært og irrelevant at anmelde kunstnerens værker isoleret fra konteksten.

Udstillingen udgør et samspil mellem designmøbler, malerier og installationer af lygtepæle i pap, men bliver præsenteret som en afsøgning af grænselandet mellem storbyens yderkanter og naturen i form af oliemalerier.

Ydermere skulle lygtepælene være styrende og begrænsende for publikums færden. Dette er ikke tilfældet. De er placeret meget lidt opsigtsvækkende langs vægge, som ikke allerede er optaget af møbler.

Uigennemtænkt
Suburban Twilight er ligesom galleriet DAMP en uigennemtænkt og ufuldendt idé.

Udstillingen lever ikke op til sin egen selvforståelse. Og ligeså lidt som et ord bliver til et galleri af at blive kaldt sådan, bliver en udstilling spændende af at blive pakket ind i spændende ord.